Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Storbanker hyrer folk i bundter før Brexit

De store internationale finanshuse ansætter folk i Frankfurt i stor stil i stedet for London.

Brexit - britisk farvel til EU
Der er gang i ansættelserne i kontinental Europas bankhovedstad Frankfurt forud for Brexit. De store finanshuse skal bruge mange nye medarbejdere og forsøge at flytte en del fra London til Frankfurt. Her er det Deutsche Banks tvillingetårne i byen.Foto: Arne Dedert/AP

I finanskredse kaldes Frankfurt sjældent andet end "Bankfurt". Og det vil blive endnu mere udtalt i fremtiden.

De store finanshuse og investeringsbanker som Goldman Sachs, JP Morgan og Morgan Stanley er i gang med at hyre folk i bundter som en konsekvens af Brexit og en flugt fra London, skriver Bloomberg.

Der er tale om ansættelser af alt fra risk managers over compliance officers til specialister indenfor it og teknologi.

De skal have deres udvidede kontorer i Frankfurt oppe at køre på fuld damp senest fra april 2019.

»Mange banker er i gang med at hyre folk for at være på plads med nye ansatte, når Brexit bliver en realitet,« siger Tim Zuehlke, der er partner i FRED Executive Search.

Goldman Sachs planlægger mere end en fordobling af antallet af ansatte i Frankfurt til 400. Morgan Stanley har planer om at ansætte yderligere 200 nye medarbejdere. Begge finanshuse annoncerer på deres egne hjemmesider efter folk, skriver Bloomberg.

Men det er sin sag, at finde kvalificerede folk nok. I London arbejder der flere end 360.000 i den finansielle sektor, mens tallet i Frankfurt "kun" er 60.000.

Storbankerne håber derfor på, at flere af de tyskere, der arbejder i London vil overveje at vende tilbage til Tyskland og Frankfurt. Desuden håber man også på at andre nationaliteter vil flytte fra London til Frankfurt.

Bankerne er allerede begyndt at reservere et større antal pladser på de internationale skoler i området omkring Frankfurt og forhåndsleje lejligheder i forventning om en bølge af nye folk.

Ifølge lobbygruppen Frankfurt Main Finance forventer den, at Brexit kan skabe op til 10.000 nye jobs i den finansielle sektor i området omkring Frankfurt.

BRANCHENYT
Læs også