Erhverv

DSB straffer historisk mange billetsnyltere

Antallet af udstedte kontrolafgifter var historisk højt i 2017. Forbrugerråd kalder DSB's praksis for problematisk.

DSB vil af konkurrencehensyn ikke fortælle, hvor indbringende de mange kontrolafgifter har været, men en enkelt bøde er typisk på 750 kr.
Arkivfoto:  Arkiovfoto: Niels Hougaard

DSB’s billetkontrollører har på fem år næsten fordoblet antallet af udstedte kontrolafgifter.

Sidste år udstedte DSB bøder til hele 371.353 togpassagerer, der kørte uden billet, hvilket er det højeste antal i selskabets historie.

Til sammenligning blev knap 197.000 passagerer fanget uden en gyldig billet i 2013, viser en aktindsigt udleveret til Finans. Det er en stigning på 89 pct. 

DSB vil af konkurrencehensyn ikke fortælle, hvor indbringende de mange kontrolafgifter har været, men en enkelt bøde er typisk på 750 kr.

Grunden til flere bøder ifølge DSB
  • I 2014 var det ikke længere muligt at købe billet med tillæg i DSB's IC, Lyn og Regionaltog.
  • Siden 2013/14 er kontrol af billetter løbende gjort mere effektiv da flere billettyper er digitaliseret.
  • En stigning i kontrolafgifterne skyldes særligt, at DSB-personalet har haft fokus på ikke at eskalere konflikter og ikke at sagsbehandle i toget uden de nødvendige oplysninger, men i stedet give kunderne en kontrolafgift og derefter en klagevejledning.
  • Ifølge DSB findes der desuden en glemt kortordning for kunder med pendlerkort, som mange benytter sig af.
  • Hvis man er tilmeldt denne ordning og har glemt sit pendlerkort og får en kontrolafgift, så kan afgiften blive nedskrevet helt.
Kilde: DSB

Det statsejede selskab forklarer særligt bødestigningen med indførslen af et nyt regelsæt, hvor konduktørerne skal udstede bøder frem for at foretage en vurdering af hver enkel tvivlsom billetsituation. Herefter har passagerne så ret til at klage, hvis de føler, at bøden er uretfærdig.

Men DSB's hårde linje over for sine passagerer kan være en problematisk praksis, da fremgangsmåden går ud over potentielt uskyldige passagerer, mener Forbrugerrådet Tænk.

»Passagerer uden billet skal selvfølgelig straffes, men virkeligheden kan ofte være mere nuanceret end som så,« siger Niels Martin Madsen, politisk medarbejder ved Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk.

Han oplever nemlig ofte, at Ankenævnet for Bus, Tog og Metro behandler klager fra passagerer, der kun har begået ganske små fodfejl, som f.eks. har købt en zone for lidt eller haft en fejl på sit rejsekort.

»Det er givetvis ikke alle, som har ressourcer, tid eller viden til at gå igennem et klageforløb hos først selskabet og eventuelt Ankenævnet for at forsøge at få omgjort en bøde,« siger Niels Martin Madsen, der samtidig fortæller, at også Movia og Københavns Metro benytter sig af samme praksis.

»Det er næppe i selskabernes egen interesse, at deres passagerkontakt kommer til at handle for meget om bøder og kontrol,« siger Niels Martin Madsen.

Hos DSB har man svært ved at genkende kritikken.

Reglen er nemlig blevet til for, at selskabets personale ikke skal sagsbehandle i toget uden at have adgang til de nødvendige oplysninger - og for at undgå at havne i konfliktfyldte situationer, lyder det fra Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB.

»Hvis kunden ikke har billet, så udsteder vi en kontrolafgift og giver kunden en omfattende klagevejleding. Kunderne får som regel medhold, hvis der er tale om en fejl, f.eks. et nedbrud på et af DSB's systemer« siger underdirektøren. 

DSB oplyser, at ca. 15 til 20 pct. af passagererne klager over en udstedt bøde. DSB vil dog ikke at oplyse, hvor mange passagerer, der får medhold i deres klager.

Læs også