Erhverv

83 mia. kroner til skat giver røde tal hos Microsoft

Microsofts regnskab viser et underskud på 6,3 milliarder dollar. Det tilskrives ekstraomkostning til skat.

Microsoft lukkede de notoriske sikkerhedshuller i marts. Det kunne være sket endnu hurtigere, var firmaet blevet informeret om dem i god tid. Foto: AP Photo/Raphael Satter

Den nye amerikanske skattereform - den største i flere årtier - kan i den grad mærkes hos it-selskabet Microsoft.

I første omgang er det en klækkelig ekstrabetaling på 13,8 milliarder dollar - 83 milliarder kroner - der sætter sit præg på selskabets seneste regnskab.

Regnskabet for andet kvartal i det skæve regnskabsår viser på bundlinjen et underskud på 6,3 milliarder dollar. Uden den ekstra betaling til skattefar ville der altså have været et overskud på 7,5 milliarder dollar.

Microsofts omsætning steg i kvartalet 12 procent til 28,9 milliarder dollar i forhold til samme periode året før.

Læs også