Erhverv

Aarhus-investorer øger ejendomsporteføljen til 1,8 mia. kr. – gælden følger med

Ejendomsselskab med Lego-arvingen Casper Kirk Johansen i ejerkredsen kan takket være værdireguleringer fordoble indtjeningen, viser årsregnskabet, hvor frisk kapital er skudt ind. Direktør glæder sig over stigende priser og sværger til at have sin egen administration.

Aarhusianske Cosmo Ejendomme, der i 2015 var involveret i en af byens hidtil største ejendomshandler, kommer ud af regnskabsåret 2016/17 med et overskud på 170 mio. kr. og dermed en betydelig fremgang fra 78 mio. kr. i 2015/16, viser selskabets årsregnskab.

Det er dog opreguleringer af ejendommenes værdi for i alt 189 mio. kr., som løfter bundlinjen. Ses der i stedet for bruttoresultatet ligger det omtrent uændret i niveauet 54 mio. kr., der er skabt ud af lejeindtægter på 75 mio. kr. mod 71 mio. kr. året før...

BRANCHENYT
Læs også