Erhverv

Kendt dansk kunstner er gået personlig konkurs

Suste Bonnén står bag undervandsskulpturen "Agnete og Havmanden" i Frederiksholms Kanal. Nu har en gammel sag om et swaplån i en kollapset andelsforening kostet hende en personlig konkurs.

Artiklens øverste billede
Et gammelt salg af en andelsbolig i den kollapsede forening Duegården har nu kostet en personlig konkurs for Suste Bonnén. Foto: Daniel Hjorth

Den danske kunstner Suste Bonnén, der især er kendt for skulpturen ”Agnete og Havmanden” på bunden af Frederiksholms Kanal ved Christiansborg, er gået personlig konkurs.

Det bekræfter 69-årige Suste Bonnén, som dog tager konkursen med »sindsro« og ikke regner med, at den kommer til at påvirke hendes arbejde som portrætfotograf, billedhugger og forfatter.

»Jeg har brødfødt mig selv som selvstændig fotograf og billedhugger i over 30 år uden sikkerhedsnet, og her betyder denne sag heldigvis forsvindende lidt for mig og mine kunder. Jeg er et ærligt, hårdtarbejdende menneske, der svarer enhver sit, men i dette tilfælde strider det mod alt, hvad både min advokat og jeg står for. Jeg har heldigvis en ressourcestærk familie, der beskytter mig og tager sig godt af mig,« skriver hun i en mail til Finans.

Suste Bonnén har overtrådt Facebooks regler for nøgenhed flere gange, fordi hun har delt portrætbilleder, der indeholder nøgenhed. Portrætfotografierne på dette billede har dog ikke noget med Facebook-overtrædelserne at gøre.

Suste Bonnén solgte i 2008 en andelsbolig i Duegårdens ejendom. Senere væltede økonomien i Duegården, især fordi foreningen havde de risikable swaplån, som har drevet adskillige andelsforeninger i uføre.

Det økonomiske morads i Duegården fik køberen til at sagsøge Suste Bonnén, fordi køberen mente, at prisen på lejligheden og andelen var skruet ulovligt op.

Sagen kom for Retten på Frederiksberg i 2016, og her fik køberen medhold i, at lejligheden var blevet overvurderet af en valuar forud for Suste Bonnéns salg.

Det betød, at valuaren skulle betale 1,2 mio. kr. til Suste Bonnén, som så skulle betale knap 1,8 mio. kr. videre til køberen. Hertil kom renter og sagsomkostninger.

Suste Bonnén ankede dommen til Østre Landsret, der ifølge Berlingske i januar tilkendte køberen en erstatning på 700.000 kr. trods et krav om et dobbelt så højt erstatningsbeløb.

Kravet om erstatning har altså nu resulteret i en personlig konkurs for den kendte kunstner.

»Det har jeg hverken villet (betale erstatningen, red.) eller for den sags skyld kunnet; derfor konkursbegæringen,« skriver Suste Bonnén.

Skulturen "Agnete og Havmanden" blev for nogle år siden sendt til reparation, da den var blevet påsejlet i Frederiksholms Kanal. Foto: Jens Dresling

Hun er flere gange blevet bandlyst fra Facebook for at overtræde det sociale medies regler for nøgenhed, fordi hun har delt billeder med nøgne mennesker på.

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kuratoren i Suste Bonnéns konkursbo.

Rettelse: Af den første version af denne artikel fremgik fejlagtigt, at de billeder, der i 2016 fik Facebook til at blokere Suste Bonnén, viste 30 kvindelige fotografer, der optrådte nøgne på billederne som del i et kunstprojekt. Suste Bonnén har efterfølgende oplyst, at det rettelig var en plakat fra en kunstudstilling, som hun delte, der overtrådte Facebooks regler om nøgenhed og førte til, at kunstneren blev blokeret fra det sociale medie. Redaktionen beklager fejlen, der er rettet i teksten ovenfor.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.