Erhverv

Sociale medier domineres af Facebook Inc.

Fire af de fem mest benyttede sociale medier ejes af Facebook Inc.

Facebook Inc. ejer fire af de fem mest benyttede sociale medier. Foto: Thibault Camus

Markedet for sociale medier er stærkt domineret af Facebook-koncernen. Udover Facebook selv, der med 2,1 mia. brugere kloden rundt er verdens største sociale medie, ejes tre af de andre fire mest benyttede sociale medier også af Facebook Inc. Det er WhatsApp, Messenger og Instagram, der har henholdsvis 1,3, 1,2 og 0,8 mia. brugere.

Kun WeChat, der er en app til beskeder og deling af indhold, har en anden ejer i form af det kinesiske selskab Tencent Inc. WeChat er det fjerdemest brugte sociale medie i verden, og har lige i underkanten af 1 mia. Brugere, hvoraf langt størstedelen er kinesere.

Omtrent 65 pct. af danskerne bruger dagligt Facebook ifølge en rapport udgivet af DR, og dermed er Facebook langt det mest populære sociale medie. Det næstmest benyttede sociale medie er Snapchat, der dagligt bruges af cirka 23 pct. af danskerne, mens Instagram på tredjepladsen bruges af 18 pct.

Snapchat ejes af Snap Inc., men er med knap 180 mio. daglige brugere på verdensplan stadig en lille spiller i forhold til giganterne fra Facebook Inc.

Læs mere om sociale medier på jyllands-posten.dk.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også