Erhverv
0

Danske jobtal er en millimeter fra rekord

Beskæftigelsen steg med 45.500 i 2017, kun 1.100 jobs fra rekorden for det højeste antal af lønmodtagere nogensinde, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Foto: arkiv/Jan Dagø

Lige ved og næsten.

I december havde 2.721.000 personer et lønmodtagerjob, blot 1.100 fra det højeste niveau nogensinde, som blev sat i marts 2008.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

2.000 flere personer modtog en lønseddel fra en arbejdsgiver i december end måneden før. Det svarer til en stigning på 0,1 pct.

I løbet af 2017 er der blevet 45.500 flere personer med et lønmodtagerjob, svarende til en gennemsnitlig månedlig stigning på 3.800.

Stigning er en anelse lavere end i 2016, hvor 47.400 flere personer fik et lønmodtagerjob.

Hos Sparekassen Kronjylland forventer cheføkonom Anders Høyer, at rekorden bliver slået, når vi når ind i marts. 

»Og de gode nyheder stopper ikke der, for i de kommende år er der udsigt til, at rekorden bliver udbygget. Eksporten nyder godt af det stærke globale opsving, og der er godt gang i den indenlandske økonomi. Samtidig bidrager ældre reformer til at arbejdsstyrken er stigende. Dette smitter af på beskæftigelsen,« siger Anders Høyer.

Selvom det ikke blev til beskæftigelsesrekord, ser Dansk Erhverv ingen grund til at hænge med mulen. En opadgående beskæftigelse er tegn på, at der fortsat er opdrift, vækst og optimisme i dansk erhvervsliv.

Spørgsmålet er dog, hvor længe.

»For i takt med, at arbejdsmarkedet tømmes for tilgængelige ressourcer af arbejdskraft, løber timeglasset for mulighederne for at fastholde en fortsat vækst blandt virksomhederne lige så stille ud. Den store udfordring er, at det tager tid, at løbe nye tiltag, der kan afhjælpe virksomhedernes stigende rekrutteringsproblemer, i gang,« siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Hos Dansk Byggeri kan man heller ikke få armene ned.

»Arbejdsmarkedet bliver ved at levere solstrålehistorier,« konstaterer Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

»Hver eneste dag året rundt, 365 dage om året, er der i 2017 i snit skabt 132 nye lønmodtagerjob på det samlede arbejdsmarked og næsten 18 nye job om dagen i byggeriet,« siger han.  

Men selvom beskæftigelsen er steget i 56 måneder i træk, er det ikke en given sag, at den fortsætter i 2018 og 2019.

»Den gode nyhed er dog, at arbejdsstyrken indtil videre vokser lige så meget som beskæftigelsen. Det giver et mere langtidsholdbart opsving,« siger Bo Sandberg, der samtidig peger på, at arbejdsmarkedet begynder at stramme til i manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Han advarer derfor mod, at opsvinget ikke bliver en sovepude for rettidig omhu, når det kommer til arbejdsmarkedsreformer.

En betragtning han deler med Peter Halkjær.

»Det er uklogt at udskyde reformdrøftelser indtil det tidspunkt, hvor udbredte flaskehalse har tvunget vækstpotentialet i knæ. Hvis der skal handles, så hellere i dag end i morgen,« konstaterer chefkonsulenten i Dansk Erhverv.

Hos Dansk Industri kalder man fremgangen «robust«. Underdirektør Steen Nielsen forventer, at jobfremgangen vil fortsætte i år, men peger ligesom Bo Sandberg på risikoen for flaskehalse.

»De mange job og den lave ledighed betyder dog også, at mange virksomheder har svært ved at finde kvalificerede medarbejdere. Derfor bliver det helt afgørende at få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet til at hjælpe til. Her handler det både om danskere og flere udenlandske medarbejdere,« siger Steen Nielsen.

Fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tager man industriens advarsler om mangel på arbejdskraft med ophøjet ro.

Der er stadig mange ledige, ligesom der er beskæftigede, som ønsker flere timer på jobbet. Desuden har de danske lønmodtagere kun fået moderate lønstigninger.

»Dermed er et af de vigtigste symptomer på udbredt mangel på arbejdskraft helt fraværende,« siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Skulle der komme så meget rift om arbejdskraften, at lønstigningerne tager til, kan vi også godt tåle det uden at falde om af overophedning. Vores konkurrenceevne er meget stærk i øjeblikket,« siger Erik Bjørsted.

Da beskæftigelsen sidste gang toppede i 2008, tog det fem år, før antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen.

Derfor vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) øremærke 92 mio. kr. til at opkvalificere ledige mod brancher, der efterspørger flere hænder samt gøre det lettere for virksomheder at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i udlandet.

»I løbet af foråret vil vi komme med yderligere initiativer, som skal forebygge flaskehalse,« udtaler Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

Flere på kanten af arbejdsmarkedet skal i job, bl.a. ved hjælp af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og en lettelse af bundskatten.

»Alt sammen for at øge gevinsten ved at arbejde,« tilføjer ministeren.

Regeringen vil desuden komme med et udspil, der skal hjælpe særligt ikke-vestlige indvandrere til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Heri et forslag, der sikrer, at man reelt står til rådighed og således bliver trukket i ydelsen, hvis det ikke er tilfældet, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Ifølge Ritzau peger flere økonomer på, at en ny beskæftigelsesrekord formentlig bliver sat med tallene for januar 2018.

Tallet for beskæftigelsen bygger på oplysninger fra Skat og medregner 16-64-årige personer, som er offentligt eller privat ansat, og som bor i Danmark.

BRANCHENYT
Læs også