Erhverv

Warren Buffett dybt forbløffet over GE's kolossale fejltrin

GE har måtte æde et tab på næsten 10 mia. dollars.

GE's aktie er styrtdykket, men Warren Buffett har alligevel holdt sig på sidelinjen. Billede: Rasmus Sand Høyer

Warren Buffett, af mange betegnet som historiens bedste investor, siger ifølge Bloomberg i et nyt interview, at han er »forbløffet« over et stort tab, som General Electric tog tidligere på året.

Det store industrikonglomerat havde ikke sat penge nok til side til forsikringsforpligtelser og måtte tage et tab på 9,8 mia. dollars.

Samtidig kom det frem, at det amerikanske finanstilyn undersøger selskabets bogføring.

»Der blev tydeligvis lavet fejl,« sagde Buffett ifølge Bloomberg.

»Bogføringen hos GE har langt fra været eksemplarisk i de senere år«.

Det hæderkronede industrikonglomerat er godt gammeldags på spanden og skrækeksemplet på, hvordan man som virksomhed kan formøble aktionærernes værdier..

Selskabet har brugt et svimlende beløb på at købe egne aktier tilbage på et tidspunkt, hvor aktien var mere end dobbelt så dyr som i dag.

Sammen med ringe opkøb af bl.a. franske Alstom og olieserviceselskabet Baker Hughes har det gjort, at GE i dag er tynget af massiv gæld og ikke-finansierede pensionsforpligtelser og har måtte skære i udbyttet.

Warren Buffett kom selskabet til undsætning efter finanskrisen og var i en periode aktionær, men han solgte ud, inden selskabets dårligdomme for alvor tiltrak sig opmærksomhed og sendte aktien i dørken sidste år.

»Hvis vi kunne lide forretningen, og prisen var rigtig, kunne vi skrive en check, og det gælder også GE,« siger Buffett ifølge Bloomberg.

Warren Buffetts investeringselskab Berkshire Hathaway har mere end 115 mia. dollar kontant, som er klar til opkøb.

»De har nogle store forretninger - dem tror jeg ikke, at de vil sælge - men de har også mindre forretninger, som de er interesserede i at sælge. Vi er altid på udgik efter en stor forretning, som vi kan forstå, og som vi kan lide«.w

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også