Serier

Disse byer flyder over med turister

I 2017 blev der på verdensplan sat rekord for udenlandsrejser.

I McKinsey-land
Turister foran Sagrada Família kirken i Barcelona. 
Foto: AP/Manu Fernandez

På verdensplan blev der i 2017 foretaget 1,2 milliarder udenlandsrejser. Det er en stigning på 6,5 pct. sammenlignet med året før, og tallet har nået et rekordhøjt niveau.

Ifølge en ny rapport fra konsulentselskabet McKinsey er der ikke tegn på, at tallet vil falde. Tværtimod. I 2030 vil der på verdensplan være yderligere en milliard mennesker i middelklassen, og de vil ønske at rejse.

Nogle destinationer er mere populære end andre. I en omfattende undersøgelse gennemført at IPK International i februar svarede 24 pct. af de adspurgte turister, at det sted, som de besøgte, var overfyldt med turister.

Her toppede den sydamerikanske by Mexico City listen. Hele 23 pct. ad de adspurgte turister havde en oplevelse af, at de mange turister havde påvirket ferien negativt. Mexico City bliver stærkt efterfulgt af byer som Shanghai, Venedig og Istanbul.

Placering By Negativ oplevelse af turistmassen
1. Mexico City 23 pct.
2. Shanghai 22 pct.
3. Venedig 20 pct.
4. Beijing 19 pct.
5. Hong Kong 18 pct.
6. Istanbul 17 pc.
6. Amsterdam 17 pct.
6. Firenze 17 pct.
8. Barcelona 16 pct.
 

I flere byer er lokalbefolkningen utilfredse med udviklingen, og nye politiske incitamenter skal forsøge at stoppe den massive turisme. Venedig har bl.a. lavet et forbud mod at åbne nye fastfood-restauranter i byen, og i Rom er der indført et såkaldt picnic-forbud, der gør det forbudt at spise på populære monumenter som Den Spanske Trappe eller byens mange springvand.

I rapporten fra McKinsey fremhæves flere mulige tiltag, der kan bruges til at stoppe masseturismen. Det kan bl.a. være at indføre kvoter på antallet af turister, som Peru allerede har gjort i inkabyen Machu Picchu, eller justere priserne på varer lokalt. 

I fjor modtog de 10 mest populære turistlande, Frankrig, Spanien, USA, Kina, Italien, Storbritannien, Thailand, Tyskland, Mexico og Rusland, i alt 518 mio. turister. Ifølge rapporten vil dette tal være øget med 71 mio. flere turister om året i 2020. 

Læs også