Serier

Topledere: Mangel på talent truer digital transformation

Der bliver investeret massivt i digital transformation, men virksomhederne mangler stadig færdighederne til at føre den ud i livet.

De digitale dirigenter
I Coop skatter man digitale forretningsudviklere, der også har teknisk indsigt eller kundeforståelse højt, fortæller Thomas Klausbo, digital direktør i Coop. Foto: Lars Krabbe

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

De danske topledelser står klar med tegnebogen åben, men manglen på teknologisk viden truer med at bremse den nødvendige digitale transformation.

Det viser en ny undersøgelse fra PwC og Dansk Erhverv baseret på svar fra knap 600 danske topledere.

Flere virksomheder forventer at investere betydeligt mere i ny teknologi sammenlignet med sidste år. Næsten hver tredje forventer at investere over 20 pct. mere i ny teknologi som kunstig intelligens (AI) og samme antal forventer at øge investeringer i traditionel teknologi som f.eks. it-systemer.

»Rigtig mange både store og små virksomheder har fået øjnene op for nødvendigheden af og mulighederne i at investere i ny teknologi og digitale løsninger, og det er derfor inden for disse områder, man virkelig løfter investeringsbudgetterne sammenlignet med, hvad man tidligere har investeret i,« fortæller Esben Toft, partner og leder af PwC's afdeling for Digital, Automation og Data.

PwC’s toplederundersøgelse
  • CXO Survey 2018 fra PwC er baseret på svar fra knap 600 danske topledere, der alle er en del af en virksomheds såkaldte C-level. Det vil sige enten adm. direktører eller direktører med direkte reference til ham/hende.
  • 30 pct. af toplederne forventer at investere over 20 pct. mere i nye teknologier som f.eks. AI/machine learning, IoT, mv.
  • 30 pct. forventer at øge investeringerne betydeligt i traditionelle teknologier og digitale løsninger (f.eks. ERP-systemer, CRM-systemer, it-systemer).
  • 41 pct. forventer, at flere funktioner eller roller i virksomheden bliver delvist erstattet eller helt udgår. Det er en stigning fra 27 pct. sidste år.
  • 46 pct. ser "manglende adgang til kompetencer, som har forståelse for den digitale og teknologiske udvikling koblet med forretningsforståelse" som en barriere for, at deres virksomhed enten kan investere i eller anvende nye teknologier i løbet af de næste 3-5 år.
  • 66 pct. svarer, at vanskelighederne ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft er deres største bekymring, hvilket er en stigning fra 56 pct. sidste år.
  • 69 pct. ser et behov for en uddannelsesreform med fuldt fokus på digitale kompetencer og digitalt lederskab.

Men samtidig vokser bekymringen for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Og det truer virksomhedernes udvikling på både kort og langt sigt.

Næsten halvdelen af toplederne ser »manglende adgang til kompetencer« som en barriere for, at deres virksomhed enten kan investere i eller anvende nye teknologier i løbet af de næste 3-5 år.

»Hvis ikke de danske virksomheder formår at følge med udviklingen, risikerer de at sakke bagud i forhold til deres internationale konkurrenter,« advarer Esben Toft fra PwC.

I Coop, hvor der er afsat »adskillige millioner« til digitalisering, understreger digital direktør Thomas Klausbo, at de rette kompetencer er alfa og omega.

Det handler ikke bare om teknologisk indsigt, men også om at kunne kombinere det med kundeforståelse og forretningsudvikling, siger han.

»Det er vigtigt at vi kan samle de rigtige mennesker, når ideerne opstår, sætte et par dage af og sammen med direktionen hurtigt lave den første version, så vi inden for 3-8 uger er klar med et produkt,« siger Thomas Klausbo, der understreger, at han ikke har problemer med at tiltrække medarbejdere.

Der er meget, som tyder på, at manglen på medarbejdere med de rette kompetencer vil være en udfordring, der også vil påvirke virksomhederne på længere sigt.

Louise Riisgaard, markedschef, Dansk Erhverv

Hos Coop arbejder omkring 50 ansatte med at udvikle det digitale medlemsprogram. De 15 - primært programmører - sidder i Ukraine.

De tiltagende problemer med at skaffe arbejdskraft herhjemme betyder, at flere af topcheferne efterspørger reformer af uddannelsessystemet. Hele 69 pct. ser et behov for en uddannelsesreform med fuldt fokus på digitale kompetencer og digitalt lederskab.

»Der er meget, som tyder på, at manglen på medarbejdere med de rette kompetencer vil være en udfordring, der også vil påvirke virksomhederne på længere sigt. Der er derfor ingen tvivl om, at der er et stort perspektiv i at opkvalificere sin medarbejderstab, ligesom der er behov for politiske tiltag, der kan øge arbejdsudbuddet – ikke mindst fra udlandet,« mener Louise Riisgaard, der er markedschef for Rådgivning og Videnservice i Dansk Erhverv.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også