Erhverv

Goldman Sachs indgår forlig om uregelmæssigheder i valutahandel

Den amerikanske storbank Goldman Sachs har tirsdag indgået en aftale om at betale to gange 55 mio. dollar i bod til henholdsvis Federal Reserve Board og delstaten New Yorks finanstilsyn, Department of Financial Services. Det skriver Bloomberg News.

Foto: AP Foto: Mark Lennihan/AP

Dermed lægger banken låg på en sag, hvor dens valutahandlere er blevet beskyldt for ulovligt at dele informationer om kundernes købs- og salgsordrer i et privat chatforum.

Goldman Sachs skal i tillæg aflevere en plan for forbedret interne kontroller og efterlevelse af reglerne til delstaten New Yorks finanstilsyn.

Aftalen dækker aktiviteter fra 2008 til 2013. Der er dog tale om en langt mindre sag end den, som i maj 2015 fik seks storbanker til at erkende sig skyldige i uregelmæssigheder og manipulation af valutakurser.

Dengang betalte de seks banker 5,8 mia. dollar i bod. Samme år, skriver Bloomberg, indgik Goldman Sachs og otte andre banker forlig i et massesøgsmål og betalte i den forbindelse cirka 2 mia. dollar i kompensation i forbindelse med valutamanipulation.

Læs også