Erhverv

Interessen for menneskeskabte diamanter vokser

Menneskeskabte diamanter er billigere og hurtigere at udvinde.

Menneskeskabte og naturligt skabte diamanter ligner hinanden, men der er stor forskel på både prisen og den tid, de tager at udvinde. Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Interessen for menneskeskabte diamanter - altså diamanter, der ikke udvindes fra Jorden, men som bliver skabt ved hjælp af kompliceret teknologi i et laboratorium - vinder frem.

Det skriver CNBC.

Menneskeskabte diamanter har samme kemiske sammensætning som naturligt skabte diamanter, men er billigere og hurtigere at udvinde.

Diamanterne anses stadig som et nicheprodukt, men ifølge CNBC mener flere eksperter, at salget inden for de næste par år vil stige. Lige nu udgør salget blot 1 pct. af det samlede salg af diamanter på verdensplan, men det forudses at salget vil stige med over 6 mia. kr. frem mod 2020.

Den stigende interesse kommer bl.a. fra en ny generation af købere, der går højere op i, om de produkter, de køber, er produceret eller udvundet på en etisk forsvarlig måde samt er til at betale, skriver CNBC.

Mange traditionelle diamanter udvindes i dag konfliktprægede områder, ligesom de miner, der skal til for at udvinde diamanterne, kan medføre negative konskevenser for det nærliggende miljø.

Overordnet set koster en menneskeskabt diamant mellem 30-40 pct. mindre end en naturligt udvundet diamant, men den anses for værende lige så ægte.

BRANCHENYT
Læs også