Tilstrømningen af højtuddannede udlændinge til Danmark er gået i stå

Antallet af ikke-EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde via en række særordninger, er stagneret de seneste år. Minister ærgrer sig over udviklingen, og erhvervsliv er bekymret.

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Opsvinget har fået godt fat i Danmark, og virksomhederne melder oftere og oftere om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Alligevel er antallet af højtuddannede udlændinge fra lande uden for EU, der kommer til Danmark for at arbejde, stagneret de seneste år.

Det viser en opgørelse fra Erhvervsministeriet.

»Den positive udvikling er desværre sat i stå, og der er en benhård international konkurrence om talenter for tiden. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved i Danmark, for vi mangler talenter herhjemme,« siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

De tre jobordninger for Ikke-EU-borgere

Beløbsordningen: Hvis du er blevet tilbudt et job i Danmark med høj løn på mindst 417.793,60 kr. om året, svarende til 34.816 kr. om måneden, kan du ansøge om opholds- og arbejdstilladelse efter beløbsordningen. Beløbet har været stigende fra 375.000 i 2016. Du skal ikke have en bestemt uddannelse, og jobbet behøver ikke være inden for et bestemt erhvervsområde eller fag.

Positivlisten: Positivlisten er en liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Det er p.t. bl.a. sygeplejersker, tandlæger, jurister og forskellige slags ingeniører. Du skal have en uddannelse, som kvalificerer dig til stillingen, og dit job udgør dit opholdsgrundlag, men der er ikke krav om et bestemt lønniveau. I stedet skal det følge almindelig danske løn- og ansættelsesvilkår.

Fast-track-ordningen: Gør det hurtigere og lettere for udvalgte, certificerede virksomheder at hente højtkvalificerede, udenlandske medarbejdere med særlige kvalifikationer til Danmark. Samtidig giver ordningen mulighed for, at du kan arbejde skiftevis i Danmark og i udlandet. Ligesom med Beløbsordningen skal du tjene mindst 34.816 kr. om måneden.

Greencardordningen: Eksisterede frem til udgangen af 2016, men blev nedlagt af et flertal i Folketinget.

Han begrunder bl.a. udviklingen med, at et flertal uden om regeringen har hævet beløbsgrænsen i den såkaldte beløbsordning og lukket Greencard-ordningen.


I alt 11.513 personer arbejdede ved udgangen af sidste år på de fire ordninger, der giver ikke-EU-borgere adgang til det danske arbejdsmarked; beløbsordningen, positivlisten, fast track-ordningen og den nu nedlagte greencard-ordning.


Det er en stigning på blot 2.000 personer, siden opsvinget for alvor begyndte at bide sig fast i 2015.


Mens den årlige tilvækst i 2013 og 2014 lå på næsten 1.800 personer om året, var stigningen i 2017 på under 500. Fraregner man Fast-track-ordningen, som er målrettet få store, udvalgte virksomheder, lyder stigningen i 2017 på kun 62.

Hos DI er adm. direktør Karsten Dybvad bekymret.

»Med den store mangel, der er på dygtige, kvalificerede medarbejdere, har vi et ønske om og behov for at tiltrække medarbejdere fra tredjelande. Men afskaffelsen af greencard-ordningen og stramningen af beløbsgrænsen er ikke gået vores vej, så hvad der kan komme af udspil til forbedringer af dette, vil vi være glade for,« siger han.

Udlændinge- og integrationsordfører i Socialdemokratiet Mattias Tesfaye peger på, at tallet stadig er rekordhøjt, så »helt elendige« kan ordningerne ikke være.

»Jeg synes kun, det er godt, at hvis der kommer flere på ordningerne, og vi er villige til at diskutere at fjerne noget unødigt bureaukrati. Men vi er ikke villige til at sænke beløbsgrænsen,« siger ordføreren.

Omtrent en tredjedel af medarbejderne i konsulentvirksomheden Accentures danske kontor er udlændinge fordelt på ca. 35 nationaliteter.


Men reglerne gør det efterhånden besværligt at rekruttere internationalt, fortæller direktør Philip Wiig.

Accenture har en afdeling med mellem 15 og 20 ansatte, som hjælper de nye udenlandske medarbejdere med deres skatteforhold og med at forstå det offentlige system.

»Der er mange regler. Det er et minefelt, og man kan både som virksomhed og som medarbejder helt uforvarende komme ud i uheldige ting,« siger Philip Wiig.

Udviklingen kommer, efter at andre tal fra arbejdsgiverorganisationen DA har vist, at antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, er raslet ned med 65 pct. siden slutningen af 2016.

BRANCHENYT
Læs også