Erhverv

Mercedes varmer op til den store krig om elbiler

Det tyske mærke viser billeder af prototype, der kommer til næste år og især skal konkurrere mod Jaguar I-Pace og Audi e-Tron.

Artiklens øverste billede
Mercedes er langt fremme med udviklingen af den nye elektriske EQC, som skal konkurrere mod Jaguar I-Pace og Audi e-Tron. Fotos: MercedesDaimler AG

Konkurrencen spidser til i den eksklusive klasse for elbiler, hvor Mercedes nu slår på tromme for den nye kommende elektriske Mercedes EQC, der er konkurrent til Tesla X, og ikke mindst den netop præsenterede Jaguar I-Pace og den nye Audi e-Tron, som præsenteres til efteråret.

Således viser den tyske fabrik billeder af intense test i den spanske hede på 50 grader, som skal bevise batteriernes udholdenhed, og hvor enkelte internationale medier har fået lov til at kigge indenfor.

Billederne af den camouflerede prototype læner sig på de ydre linjer op ad den konceptbil, som den tyske fabrik viste på sidste års store IAA-messe i Frankfurt. Her lød de første specifikationer på en ydelse på 400 hk og en rækkevidde på over 500 km efter NEDC-normen. Til sammenligning klarer Jaguar I-Pace 480 km efter WLTP-normen, hvilket svarer til 520 km efter NEDC-normen, mens Audi e-Tron forventes at kunne klare over 500 km.

Presser batterierne

De omfattende test er langt mere krævende end ved almindelige konventionelle biler, da der er tale om en bil, som ikke alene er elektrisk, men også er fuldt digitaliseret. Således er de i alt 200 prototyper også testet under ekstremt støvede forhold og ved temperaturer på ned til minus 35 grader, mens bilernes ageren med helt drænede batterier også testes. Desuden undersøges, hvordan de elektroniske sikkerhedssystemer, lige fra skilteaflæsere til nødbremser, spiller sammen med batteri og strømforsyning.

Især kulde giver begrænset effekt på mange af de nuværende elbiler, bare vi nærmer os frysepunktet, hvilket jo er relevant på vore breddegrader. Så det bliver interessant at se, hvad Mercedes kan præstere i virkelig trafik.

Den nye elektriske Mercedes EQC minder om GLC, men de endelige linjer er svære at se.

»Vi har nu gennemført en række krævende test. Vi har vintertestet bilen ved temperaturer på minus 35 grader med godt resultat og er overbeviste om, at hede-testene vil bekræfte, at vi nu er på god kurs mod at kunne starte serieproduktionen,« lyder det fra Michael Kelz, der er chefingeniør hos Mercedes og ansvarlig for projektet.

Modellen vil få en rækkevidde på over 500 km og vil kunne lades op med hurtigladere.

Mercedes regner ligesom Jaguar og Audi med at få afsat mange biler på det norske marked for elbiler. Her har Jaguar solgt over 1.800 I-Pace.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.