Erhverv
0

EU-afstemning: Vil du have afskaffet sommertid?

EU-Kommissionen har startet en offentlig afstemning om vi skal have sommertid eller ej blandt folk i de 28 medlemslande.

Nu kan borgerne i de 28 EU-lande stemme om de vil beholde somemertien eller afskaffe, at vi stiller urene frem og tilbage to gange om året. Foto: AP Photo/Elise Amendola

Befolkningerne i de 28 EU-lande kan frem til 16. august stemme om de synes, at Europa skal beholde de nuværende regler for skiftet til sommertid eller om de skal afskaffes.

Afstemningen kommer ikke alene til at afgøre, om sommertiden skal afskaffes eller om den bliver bibeholdt, men resultatet vil indgå i de overvejelser, EU har om at skrotte den nuværende ordning.

Diskussionerne om at beholde eller afskaffe sommertiden afføder store debatter, og det er derfor EU har valgt at inddrage dem det berører. Nemlig Europas indbyggere.

Og det lader til at være et populært spørgsmål, da EU's servere har været nede flere gange, siden afstemningen blev sat i gang torsdag den 5. juli.

I dag er det sådan, at urene skal stilles frem med en time, når sommertiden træder i kraft og igen stilles tilbage, når den slutter.

Tidspunktet for skiftet varierer, men sker altid natten mellem en lørdag og en søndag. Sommertid træder i kraft i slutningen af marts og urene skal igen stilles tilbage i slutningen af oktober.

Sommertiden er indført for at give borgerne flere timer med dagslys om sommeren.

Nogle kritikere hævder, at det ødelægger menneskets døgnrytme, men forskningen er splittet på området.

BRANCHENYT
Læs også