Erhverv
0

Landstræner får salget af veste til at eksplodere

Britiske forhandlere melder om udsolgt i anledning af aftenens kamp.

Den engelske landstræner Gareth Southgate. 
Foto: Antonio Calanni/AP

VM i fodbold er i fuld gang, og fans skal have merchandise og landsholdstrøjer fra yndlingsholdet. Nu har et nyt modefænomen dog bredt sig i skyggen af aftenens kamp mellem England og Kroatien.

Den engelske landstræner Gareth Southgate har fået salget af veste til at eksplodere i hjemlandet. Det skriver Harper's Bazaar, der har fået indsigt i en analyse fra Fashion Search Platform, der rapporterer om en stigning af salget af veste på 43 pct. siden VM begyndte i midten af juni.

»Du ser trænerne svede på siden af banen iført et jakkesæt eller en skjorte med oprullede ærmer. Men med vesten og slipset ser Gareth Soutgate elegant ud samtidig med, at han føler sig komfortabel,« siger den kendte britiske skrædder Mark Powell til CNN.

Den britiske forhandler Marks & Spencer, der er den officielle leverandør af jakkesæt til det britiske landshold, har siden åbningskampene kunne rapportere om en stigning i salget af veste på 35 pct.

»Hvem ved, måske kan veste igen blive en ikonisk beklædningsgenstand, hvis England bliver ved med at vinde. Han er mere moden nu, end da han selv spillede, og vesten er med til at give ham et mere formelt look,« siger Mark Powell.

Salget svarer til, at der er blevet købt en vest hvert 12. minut siden VM startede.

De britiske fans har dermed døbt kampdagen i dag til at være 'Waistcoat Wednesday', eller 'Veste Onsdag' på dansk. Flere britiske kæder har meldt totalt udsolgt af den enkle beklædningsgenstand op til dagen.

Gareth Southgate er tidligere landsholdspiller og har siden 2016 været landstræner for det engelske landshold.

BRANCHENYT
Læs også