Erhverv

Nyhed: Brugte biler går som varmt brød. Nyhed: I 2022 bliver det »endnu dyrere at være dansker« ifølge økonomer. Nyhed: Mange råvarer er på vej ind i en supercyklus. Analyse: Forbrugervagthund kan komme kunderne til undsætning - måske er negative renter ulovlige.

Mærsk vil sende Maersk Drilling på børsen

A.P. Møller-Mærsk vil udskille endnu en del af olieforretningen.

Foto: AP Foto: Mærsk, PR

A.P. Møller-Mærsk har efter længere betænkningstid nu fundet ud af, hvad der skal ske med Maersk Drilling. Maersk Drilling, der ejer og driver olieboreplatforme, skal børsnoteres på fondsbørsen i København.

Det oplyser A.P. Møller-Mærsk i forbindelse med selskabets halvårsregnskab.

A.P. Møller-Mærsk oplyste tilbage i 2016, at koncernen skulle splittes op. Fremover skulle Mærsk fokusere på transport og logistik, mens de olierelaterede dele af forretningen skulle udskilles.

Dengang gav ledelsen i Mærsk sig selv en deadline på to år for at finde nye ejere til de fire olierelaterede divisioner Maersk Oil, Maersk Tankers, Maersk Drilling og Maersk Supply Service. Denne deadline blev efterfølgende forlænget til "inden udgangen af 2018".

Indtil nu er Maersk Oil blevet solgt til det franske selskab Total, mens Maersk Tankers er blevet købt af A.P. Møller Holding.

Mens der endnu ikke er fundet en løsning for Maersk Supply Service, er det forventningen, at Maersk Drilling skal på børsen i 2019.

»Det vil give aktionærerne i A.P. Møller-Mærsk mulighed for at deltage i muligheden for værdiskabelse i et globalt førende og rendyrket offshore-drillingselskab med langsigtede udviklingsmuligheder,« skriver A.P. Møller-Mærsk.

Læs også
Top job