Erhverv
0

Hackere har stjålet oplysninger om tusindvis af kreditkort fra flyselskab

Britsh Airways melder, at hackere har angrebet selskabets it-systemer og stjålet oplysninger om kunder, der har købt billetter de seneste uger.

British Airways advarer kunder, der har købt billetter den seneste tid. Arkivfoto.

Luftfartsselskabet British Airways har fået stjålet tusindvis af kreditkortoplysninger fra kunder. Det er sket under et hackerangreb.

BBC skriver torsdag aften, at der er tale om 380.000 transaktioner - både personlige oplysninger og info fra kreditkort for kunder, der har bestilt flyrejser.

Hackerne har angrebet British Airways it-systemer mellem 21. august og 5. september i år.

Selskabet oplyser i en udtalelse, at det efter angrebet har fået styr på it-systemerne, som nu fungerer normalt - også hjemmesiderne hvor der kan bestilles billetter. British Airways melder samtidig, at sagen er meldt til politiet og relevante myndigheder.

»Vi beklager dybt de gener, som denne krimininalitet har udløst. Beskyttelse af kunders dataoplysninger tager vi meget alvorligt,« lyder det fra British Airways formand og topchef Alex Cruz i en udtalelse torsdag aften.

Selskabet skriver, at det er i kontakt med de berørte kunder. De opfordres dog til at kontakte deres bank eller kreditkortselskab, hvis de er opmærksomme på mistænkelige transaktioner.

British Airways var i sommerens løb ramt af andre it-problemer. Det betød bl.a., at et stort antal flyvninger til og fra Heathrow Lufthavn i London blev aflyst.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også