BREAKING
0

Finansiel Stabilitet overtager Københavns Andelskasse

Statens skraldespandsselskab for nødlidende banker, Finansiel Stabilitet, overtager kontrollen med den kriseramte Københavns Andelskasse.

Foto: Jens Dresling

Finansiel Stabilitet, statens såkaldte skraldespand for nødlidende pengeinstitutter, har været nødsaget til at overtage Københavns Andelskasse.

Det sker som en konsekvens af andelskassens store problemer med at overholde gældende regler. Den blev i slutningen af august anmeldt til politiet for mistanke om brud på hvidvaskreglerne.

Finanstilsynet har tidligere vurderet, at der i pengeinstituttets ledelse var en betydelig risiko for interessekonflikter mellem kunder, ejere og andelskassen.

Finansiel Stabiiltet skriver bl.a. i en meddelelse torsdag aften, at den midlertidige værdiansættelse af instituttes aktiver og passiver betyder, at ”det er nødvendigt at annullere andelskapitalen, at nedskrive relevante kapitalinstrumenter...«.

Det vil give Finansiel Stabilitet mulighed for at videreføre driften af instituttet med henblik på at gennemføre en kontrolleret afvikling, herunder eventuelt at sælge dele af Instituttet, skriver de.

Københavns Andelskasse lagde i begyndelsen af skandalen ansvaret over på den tidligere ledelse af andelskassen, men Dagbladet Børsen har kunnet referere fra en rapoort, som Finanstilsynet lavede om andelskassen, og her fremgik det bl.a., at andelskassen siden de nye ejere kom til, havde foretaget dispositioner, ”der mere tjener egne interesser end kundernes.”

Clearhaus var tidligere storejer og storkunde i Københavns Andelskasse. Clearhaus spillede ifølge Finanstilsynet en central rolle i at presse Københavns Andelskasse ud i bankforretninger med virksomheder, der foretog mistænkelige pengeoverførsler.

Af Finanstilsynets inspektionsrapport, der førte til anmeldelsen af Københavns Andelskasse, fremgår det også, at Clearhaus i årevis fik adgang til fortrolige oplysninger i banken.

BRANCHENYT
Læs også