Erhverv

På to timer: Hackere stjal kryptovaluta for 400 mio. kr.

Hackere har igen formået at bryde ind i en kryptobørs. Denne gang er udbyttet næsten 400 mio. kr.

Artiklens øverste billede
Hackere har lænset en japansk handelsplatform for bitcoins og andre kryptovalutaer til en samlet værdi af næsten 400 mio. kr. Foto: Rick Bowmer

Hackere er brudt ind i den japanske kryptobørs Zaif og har på to timer lænset den for bitcoins og andre kryptovalutaer til en samlet værdi af knap 400 mio. kr.

Indbruddet foregik 14. september omkring klokken 17, men blev ifølge Reuters først opdaget tre dage senere. Zaif har siden orienteret de japanske myndigheder om, at hackerne er sluppet af med bitcoins og to andre typer kryptovaluta til en samlet værdi af 6,7 mia. yen. Heraf var det kun kryptovaluta for 2,2 mia. yen, der tilhørte Zaif, mens resten var kundernes penge.

Dermed havde Zaif og selskabets ejer, Tech Bureau Corp, en blanksleben finansiel kniv på struben og valgte da også straks at tage imod en investering på 5 mia. yen fra selskabet Fisco Ltd., som til gengæld bliver majoritetsaktionær.

Først i dag har Tech Bureau Corp udsendt en meddelelse om røveriet.

Ifølge Bloomberg er det femte gang i år, at hackere har begået store røverier mod kryptobørserne, som blandt andet opbevarer og veksler digitale valutaer.

Det største røveri blev begået i januar mod den japanske børs Coincheck Inc., der blev drænet for kryptovaluta til en værdi af mere end 3 mia. kr. Røveriet fik de japanske myndigheder til at skærpe kravene til sikkerhed på kryptobørserne. Det ser dog ikke ud til at have hjulpet.

Røveriet mod Coincheck blev begået ved at hackerne skaffede sig adgang til handelsplatformens såkaldte ”varme wallet”. Konti på kryptobørserne er delt op i ”varme” og ”kolde”. En varm wallet er forbundet til internettet, hvilket gør det muligt for en investor at købe og sælge med et øjebliks varsel – til gengæld kan den varme wallet også hackes. En kold wallet er holdt offline, hvilket gør det langt mere besværligt at hæve fra den. Men den er langt mere sikker i forhold til hackere.

Også i det aktuelle røveri mod Zaif er hackerne brudt ind i den varme wallet, som bugnede af penge, selv om tommelfingerreglen i branchen er, at man skal holde størstedelen af sine penge på de kolde konti.

Allerede i marts påtalte det japanske finanstilsyn, at sikkerheden på flere kryptobørser - herunder Zaif - var mangelfuld.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.