Erhverv

GM tilbagekalder igen biler - denne gang over 3 millioner

Fejl i produktionen får General Motors til at tilbagekalde flere end 3 mio. biler i Kina.

General Motors er igen ude med en tilbagekaldelse af biler, efter der er opdaget en fejl med affjedringen i bilerne. Arkivfoto Foto: General Motors

Den amerikanske bilproducent General Motors' joint venture-selskab i Kina, GM Shanghai, må tilbagekalde over 3,3 mio. biler.

Det reporterer Reuters.

Ifølge nyhedsbureauet skyldes det, at bilerne er udstyret med defekte affjedringssystemer.

Fejlen kan føre til deforme fjedre under ekstreme driftsforhold, men der er endnu ikke rapporteret nogle skader i forbindelse med fejlen, har GM Shanghai oplyst til Reuters.

Tilbagekaldelsen indebærer modellerne Buick, Chevrolet og Cadillac, som er produceret mellem 2013 og 2018.

Helt konkret kommer tilbagekaldelsen af bilmodellerne til at finde sted fra den 20. oktober, hvor GM vil kontakte de berørte bilejere og reparere bilerne uden ekstre omkostninger, skriver Reuters.

For blot to uger siden måtte den amerikanske bilproducent tilbagekalde 1 mio. biler i klasserne pickup og SUV grundet en defekt servostyring. Fejlen kan ifølge Wall Street Journal sættes i forbindelse med 30 ulykker og to personskader.

Læs også
Top job