Erhverv
0

Mediemoguls søn er favorit til at blive ny Tesla-formand

James Murdoch(midt) er favorit til at blive Teslas nye bestyrelsesformand, når selskabet senest i midten af november skal finde et "uafhængigt bestyrelsesmedlem" som erstatning for Teslas stifter og direktør, Elon Musk. Foto: Dan Steinberg/AP

Når elbilproducenten Tesla skal erstatte Elon Musk som bestyrelsesformand i næste måned, kan James Murdoch blive Tesla-grundlæggerens efterfølger.

Det skriver Financial Times.

James Murdoch, der er mediemogulen Rupert Murdochs yngste søn, er nemlig favorit til at blive Teslas nye bestyrelsesformand, når selskabet senest i midten af november skal finde et "uafhængigt bestyrelsesmedlem" som erstatning for Teslas stifter og direktør, Elon Musk.

Det udtaler flere kilder til Financial Times.

Elon Musk, der fortsætter som topchef for Tesla, afviser på Twitter, at rygterne om Murdoch er sande.

Udskiftningen sker som en del af et forlig mellem Elon Musk og det amerikanske finanstilsyn, SEC, efter at SEC har anklaget Musk for at vildlede investorerne.

Anklagerne skyldes et tweet fra Tesla-direktøren, hvor han skrev, at han havde sikret finansieringen til at afnotere Tesla. Det skabte tumult på aktiemarkedet.

BRANCHENYT
Læs også