Erhverv
0

Stadig flere flyver fra Københavns Lufthavne

SAS står for 80 pct. af transfertrafikken i København.

Antallet af passagerer på gennemfart, som fløj via København, steg med 8,1 pct. i september i forhold til måneden i 2017. Foto: Mads Claus Rasmussen

Antallet af passagerer, der rejste gennem Københavns Lufthavne i september, steg med 4,5 pct. i forhold til samme måned for at år siden.

Samlet kom passagerantallet op på 2.791.961 passagerer i måneden. Og tager man tallet for de første ni måneder af 2018, landet det på 23,3 mio., hvilket er 3,7 pct. højere end i den tilsvarende periode sidste år.

Antallet af passagerer på gennemfart, som fløj via København, steg med 8,1 pct. i september i forhold til måneden i 2017.

- Ser vi bag tallene, så er det helt overvejende de lange, direkte ruter fra København til destinationer uden for Europa, der trækker væksten i transfer. Der er kort sagt stadigt flere, der flyver fra Nordeuropa via København og videre til vores mange destinationer i Nordamerika og Asien, siger Thomas Woldbye, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavne, i en pressemeddelelse.

SAS står for 80 pct. af transfertrafikken i København.

BRANCHENYT
Læs også