Erhverv
0

Facebook fjerner sider, som spreder falske nyheder

The Facebook logo is displayed for a photograph on an Apple iPhone. Foto: Bloomberg photo by Andrew Harrer

Facebook har fjernet over 500 sider og 250 konti, som spreder falske nyheder og clickbait, da det sociale netværk kæmper med at kontrollere vildledende information forud for det amerikanske midtvejsvalg.

Det skriver Financial Times.

Størsteparten af de konti, som spreder opsigtsvækkende politisk indhold, stammer fra USA. Det er hovedsageligt folk, som forsøger at tjene penge på at få andre til at klikke på links, som fører dem til sider, hvor der sælges reklamer.

Facebook har før taget store manipulationskampagner ned fra det sociale netværk, som stammer fra andre lande såsom Rusland og Iran.

Ud af de 559 sider og 251 konto, som Facebook har fjernet, blev deriblandt Right Wing News med 3,1 mio. følgere og Reverb Press med 816.00 følgere fjernet.

Ifølge Facebook blev disse sider fjernet på grund af koordineret og upålidelig adfærd, som blandt andet falske konti og spamming, og ikke på grund af selve indholdet, som ifølge Facebook ikke var til at skelne fra legitime politiske debatter.

- Mange brugte falske konti eller flere forskellige konti under samme navn og postede en stor mængde indhold på tværs af netværk og sider for at dirigere folk til deres hjemmesider. Mange har brugt samme teknik for at gøre deres indhold mere populært på Facebook, end det egentlig var, siger Nathaniel Gleicher og Oscar Rodriguez, som begge arbejder for Facebook, til Financial Times.

Facebook prøver at håndtere de falske konti og misinformation, da nogle falske nyhedshistorier blev delt mere end rigtige nyheder i opløbet til det amerikanske valg i 2016

BRANCHENYT
Læs også