Erhverv

Apple forventes at afsløre opdateret iPad og Mac

Tirsdag præsenterer Apple sine nye produkter for både iPad og Mac produktlinjerne. Foto: AP/Marcio Jose Sanchez

For fjerde gang i det sidste årti holder Apple et arrangement for at annoncere nye versioner af koncernens gadgets inden juleferien. En opdateret version af iPad og Mac er i vente.

Det skriver The Wall Street Journal.

Tirsdag præsenterer Apple sine nye produkter for både iPad og Mac produktlinjerne. Apple præsenterer med stor sandsynlighed en ny iPad Pro med en hurtigere processor og nye sensorer, så selskabet kan overføre ansigtsgenkendelseteknologien fra iPhones til iPads.

Opdateringen er en del af Apples forsøg på at give nyt liv til tablets, efter at salget er faldet med 40 pct. fra det højeste niveau i 2013.

Selv om Apple lancerede en iPad Pro i 2015, har selskabet ikke kunne nå samme rekordhøje niveau som i 2013. Apples generelle forretning er også faldet de sidste fire skatteår.

Den nye iPad er derfor vigtig for Apples forsøg på at forblive markedsleder for tablets i den højere prisklasse, siger Rob Cihra, der analytiker hos Guggenheim Partners. Han tilføjer også, at Apple bliver nødt til at blive ved med at forny produkterne for at kunne blive på markedet for produkter i den højere prisklasse.

Analytikere forventer også, at der til arrangementet vil blive offentliggjort en helt ny Macbook til en lavere pris og med få opdateringer.

Læs også
Top job