Erhverv

Pundet stiger: Britiske topministre skal onsdag drøfte skilsmisseaftale med EU

Brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU har ført til et udkast til en skilsmisseaftale. Meldingen får pundet til at stige til det højest niveau i syv måneder.

Artiklens øverste billede
Det britiske pund er steget til det højeste niveau i syv måneder på meldinger om, at der er landet en skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien. Tegning: Niels Bo Bojesen.

Meldinger om, at den britiske premierminister, Theresa May, endelig har landet en aftale med EU-Kommissionen om skilsmissen mellem EU og Storbritannien, smitter positivt af på pundet.

»Selv om vi ikke har mange detaljer endnu, så har markedet reageret positivt på rygtet ved at sende pundet op. I skrivende stund koster et pund 8,61 kr. mod 8,54 kr. i morges,« siger Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar tirsdag aften til omtalen i de britiske medier af skilsmisseaftalen.

Downing Street 10 oplyser kort i en udsendt pressemeddelelse, at regeringskabinettet, som tæller ca. 20 af de vigtigste ministre, skal mødes onsdag kl. 14.00 for at drøfte aftaleudkastet.

Fra et markedsperspektiv er det positivt, at EU og Storbritannien er blevet enige, men brexit-slåskampen slutter næppe her.

Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank

Iagttagere hæfter sig dog først og fremmest ved oplysninger om, at aftalen angiveligt indeholder en varig løsning på grænseproblematikken mellem Nordirland og Irland.

Netop håndteringen af den åbne grænse mellem de to lande har hidtil været en nød, der har været svær at knække for Theresa May, og som har fået kritikere af brexit-planerne til igen og igen at lange hårdt ud efter den britiske premierminister.

At Theresa May endelig har haft held til at høvle en af de største politiske knaster af brexit-brættet, ses fra flere sider som et afgørende skridt i retning af, at forhandlingerne om en skilsmisseaftale kan falde positivt ud.

Danske Bank understreger, at det – selv om prisen på et britisk pund er steget til det højeste niveau i knap syv måneder – er for tidligt at fejre en flyvefærdig brexitaftale.

»Fra et markedsperspektiv er det positivt, at EU og Storbritannien er blevet enige, men brexit-slåskampen slutter næppe her. Vi har længe argumenteret for, at den store test ikke bliver at indgå en aftale med EU, men at få stemt en aftale igennem parlamentet,« siger Mikael Olai Milhøj.

Ud over at regeringstoppen i Storbritannien onsdag mødes for at diskutere, hvad Downing Street 10 kalder et aftaleudkast, skal EU-ambassadørerne også mødes i Bruxelles for at diskutere skilsmisseaftalen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.