Erhverv

Pristjek viste fejl i afgiftsrefusion på 3.919 biler anmeldt til eksport

6.152 pristjek af biler anmeldt til eksport afslører fejl i 64 pct. af sagerne. Samlet ville fejlene koste statskassen 71 mio. kr. Skatteministeriet erkender, at der er »udfordringer« med afgiftsordningen.

Artiklens øverste billede
Tigere på ugen rettede Rigsrevisionen og statsrevisorerne en sønderlemmende kritik af skattemyndighedernes håndtering af refusion af afgifter ved eksport af biler. Nu har Skatteministeriet så fremlagt sin egen evaulering af sagen. Foto: Jens Dresling.

Skattemyndighederne frikender i en ny evaluering i store træk sig selv for fejl, selv om man i 10 år var vidende om problemer med udbetaling af afgiftsrefusion ved eksport af biler.

Allerede i 2008 viste en stikprøvekontrol, at 15-20 pct. af de udtagne biler ikke opfyldt kravene til udbetaling af godtgørelse, mens et pristjek af 6.152 biler i 2015-2017 afslørede fejl i 3.919 af de anmeldte handelspriser.

Det skriver Skatteministeriet i en evaluering, som netop er sendt til Folketingets skatteudvalg.

Tidligere på ugen kaldte Folketingets økonomiske vagthunde, statsrevisorerne, situationen for »meget utilfredsstillende«, ligesom Rigsrevisionen rettede en sønderlemmende kritik af den løbende myndighedshåndtering af afgiftsordningen.

Så kras er ministeriets dom over sin egen indsats dog langt fra.

»Samlet set er det Skatteministeriets vurdering, at der er udfordringer med regelefterlevelsen ved anvendelsen af eksportgodtgørelsesordningen,« lyder konklusionen.

Samtidig vurderer skatteminister Karsten Lauritzens (V) embedsmænd, at »der er behov for at iværksætte flere initiativer på eksportområdet.«

Det er ministeren næppe uenig i.

I hvert fald har Karsten Lauritzen allerede bebudet et indgreb i den såkaldte selvanmelderordning, som siden 2008 har åbnet for, at eksportører selv håndterer hele prisfastsættelsen og dermed også størrelsen på afgiftsrefusionen.

Samtidig viser ministeriets nye evaluering, at biler til eksport i årevis er blevet vurderet markant højere af selvanmeldere, end når Skats egne folk har fastsat prisen.

Alene kontrollen i 2015-2017 betød, at Skat i gennemsnit skar mere end 18.000 kr. af de beløb, der blev refunderet til eksportørerne svarende til, at statskassen på 3.919 biler sparede i alt 71 mio. kr.

De store forskelle fik dog ikke skattemyndighederne til at slå alarm.

I dag lyder forklaringen, at der måske har været et atypisk miks i de biler, der blev udtaget til kontrol.

»Niveauforskellen mellem de udbetalte beløb for køretøjer værdifastsat af henholdsvis selvanmeldere og det tidligere SKAT kan muligvis skyldes en forskel i sammensætningen af de køretøjer, der værdifastsættes af henholdsvis selvanmeldere og af skatteforvaltningen,« lyder det i den interne evalueringsrapport.

Samtidig understreger Skatteministeriet, at »der ikke findes en entydig og objektivt korrekt pris for brugte køretøjer«.

Skatteminister Karsten Lauritzen mødtes torsdag med Folketingets partier for at drøfte rammerne for et indgreb i selvanmelderordningen. Foreløbig har ministeren ikke meldt ud om, hvad partierne konkret har i tankerne for at rydde op i afgiftsjunglen på eksportområdet.

Til gengæld har Skatteministeriet nu taget affære, idet Motorstyrelsen varsler en langt hårdere kontrol på området.

»Det betyder, at der gennemføres pristjek på 10 pct. af de ca. 25.000 køretøjer, der årligt selvanmeldes til eksport,« fremgår det af den interne evalueringsrapport.

Der blev i 2017 udbetalt 1.156 mio. kr. i afgiftsgodtgørelse i forbindelse med eksport af biler.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.