Erhverv

Buschauffører holder stormøde i protest: Tidspres rammer passagererne

Manglende pauser, færre afgange og dårlig tid til passagererne hører til blandt kritikken.

Artiklens øverste billede
Over 800 buschauffører samles søndag i protest mod arbejdsvilkår. Arkivfoto: Ole Steen

Der er ikke taget højde for snevejr, trafikpropper, uheld og andre mulige forhindringer i løbet af en buschaufførs dag i de køreplaner, som landets bybusser og rutebiler kører efter.

Desuden er der ikke indlagt tilstrækkeligt tid til, at buschaufførerne kan holde pause og tage sig ordentligt af deres passagerer.

Sådan lyder det fra transportgruppen i fagforeningen 3F, som søndag holder stormøde for over 800 buschauffører.

Generelt er arbejdspresset stort, og buschaufførerne understreger, at det ikke kun er et problem for chaufførerne selv, men i høj grad også for passagererne.

Foruden de stramme køreplaner klager chaufførerne over færre busruter og færre afgange som en konsekvens af nedskæringer i de kollektive busruter.

- Det rammer ikke de velbjærgede danskere, som kan anskaffe sig en ekstra bil for at løse deres transportbehov.

- Det rammer danskere med en tyndslidt tegnebog og beboerne i de tyndest befolkede dele af landet, siger forhandlingssekretær Kim Poder fra transportgruppen i 3F.

3F har udsendt en rundspørge til landets buschauffører. Flere end hver tredje har svaret på fagforeningens spørgsmål. Blandt dem siger syv ud af ti, at de ikke har tid til at holde de nødvendige pauser i løbet af deres arbejdsdag.

Med stormødet i Odense vil buschaufførerne sende en besked til politikere og trafikselskaber om, at deres arbejde er præget af et stort tidspres.

Forhandlingssekretær Kim Poder peger på, at det er trafikselskabernes ansvar at lave køreplaner, som er realistiske. 

Busruter bliver som regel opmålt, ved at trafikselskaberne kører ruterne i personbiler og i samme forbindelse tager tid på, hvor langt tid det tager at køre den enkelte rute.

- Det er den tid, som buschaufførerne efterfølgende skal følge med passagerer ud og ind og med en bus, der er 10, 12 eller 15 meter lang gennem trafikken på en rute, der er målt op i en personbil.

- Der er ingen, der måler ruter op i en bus, og det betyder, at tiderne bliver de facto forkerte, siger Kim Poder.

Samtidig er buschaufførerne utilfredse med, at de ofte har samme tid til at køre en rute, uanset om det er i myldretiden eller sent om aftenen.

Kritikken af måden, som trafikselskaberne laver køreplaner på, preller dog af hos selskabet Fynbus.

På Fyn bliver busruterne nemlig opmålt ved hjælp af gps-udstyr.

Køreplanerne bliver lavet på baggrund af disse data sammenholdt med information om, hvor lang tid busserne er om at køre de enkelte ruter på forskellige tidspunkter.

Repræsentanter for buschaufførerne deltager, når planerne bliver udarbejdet. Dermed tager Fynbus udgangspunkt i bussernes egentlige hastighed og højde for udsving i trafikken i løbet af dagen.

- På grund af den stigende trafikmængde har vi lagt mere og mere tid ind i køreplanen baseret på data, siger direktør for Fynbus Carsten Hyldborg.

/ritzau/

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.