Erhverv

Bilister: Dette bør der være i vores biler

Langt de fleste danskere ser gerne, at moderne sikkerhedsudstyr bliver en fast bestanddel i nye biler.

Automatiske nødbremser (AEB) har forbedret sikkerheden i og omkring nye biler markant. I dag stiller Euro NCAP krav om, at nye biler selv skal kunne bremse for cyklister og andre bløde trafikanter. Også i mørke. (Foto: FDM/ADAC)

Otte ud af ti danske bilister ser gerne, at moderne sikkerhedsudstyr bliver standard i nye biler. Men de danske afgifter forhindrer det delvist.

Det er sikkerhedssystemer som eksempelvis automatisk nødbremse, vognbaneassistent, fartbegrænser og adaptiv fartpilot, som bilsterne mener bør være en fast del af sikkerhedsudstyret i en ny bil, viser en undersøgelse fra FDM.

80 pct. af de adspurgte svarede, at de enten var enige eller meget enige i, at sikkerhedsudstyr bør være standard. Undersøgelsen er foretaget af Voxmeter for FDM blandt 1.018 adspurgte.

På europæisk plan er EU på vej med krav om mere sikkerhedsudstyr. EU-Kommissionen arbejder på at udvide listen over lovpligtigt sikkerhedsudstyr med flere af de nye systemer som automatisk nødbremse, fartbegrænser og vognbaneassistent. Den sidste hjælper med at holde bilen på vejen.

»Sikkerheden i nye biler er igennem de senere år blevet forbedret markant. Det skyldes ikke mindst de nye sikkerhedssystemer. Desværre har meget af udstyret ikke fundet vej til danske biler, hvor de høje afgifter ofte har gjort systemerne så dyre, at bilkøberne har fravalgt dem. Derfor er det også positivt, når otte ud af ti danskere ønsker, det skal være standard, og altså ikke noget man hverken kan til- eller fravælge,« siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

I Danmark har vi en såkaldt værdibaseret registreringsafgift. Det betyder, at også sikkerhedsudstyr bliver belagt med yderligere afgifter og derfor bliver biler med meget sikkerhedsudstyr dyrere.

»At gøre sikkerhedsudstyret obligatorisk løser dog ikke alle problemer. Så længe vi har en værdibaseret registreringsafgift, vil biler i Danmark stige uforholdsmæssigt meget, når udstyret efterfølgende først pålægges 25 pct. moms og derefter 85 eller 150 pct. afgift,« siger Torben Lund Kudsk.

FDM har den holdning, at det hverken moralsk eller samfundsøkonomisk giver mening at beskatte sikkerhed i nye biler.

25.300 mistede sidste år livet på de europæiske veje, og omkring 135.000 kom alvorligt til skade. EU-Kommissionen har en målsætning om, at ingen skal miste livet i trafikken i 2050.

I Danmark mistede 175 livet i trafikken i 2017, og 3.143 blev kvæstede.

Sådan virker udvalgte sikkerhedssystemer:

  • Automatisk nødbremse (AEB) - Bremser selv bilen for andre biler, og i visse tilfælde også for bløde trafikanter, hvis føreren overser dem. I byen bremser den ofte helt op ved hastigheder op til 50 km/t., og på motor- og landeveje kan systemet advare føreren om en mulig forhindring. Reagerer føreren ikke, kan systemet bremse bilen op, og dermed nedsætte en eventuel kollisionshastighed betydeligt.
  • Vognbaneassistent – Aflæser vejens striber og sørger for at holde bilen indenfor stregerne. De mest avancerede systemer retter selv bilen op.
  • Fartbegrænser – Sørger for, at den valgte hastighedsgrænse ikke overstiges. Findes i forskellige varianter, hvor de mest avancerede selv aflæser vejskilte og sørger for, at bilen ikke kan køre hurtigere end det tilladte.
  • Adaptiv fartpilot – Fastholder en indstillet hastighed, men sænker bilens fart, hvis den forankørende bil kører langsommere. Er med til at sikre, at man hele tiden holder en sikker afstand til forankørende biler.
  • Blind spot-assistent – Sikrer at man ikke overser bagfrakommende biler, når man f.eks. på en motorvej skifter vognbane for at overhale. De fleste udgaver af systemet advarer med lyd og lys, hvis man er ved at trække ud foran bagfrakommende bil, men der findes også udgaver, hvor bilen selv styrer tilbage i vognbanen.
BRANCHENYT
Læs også