Erhverv

Vil du virkelig vide, hvor mange timer du bruger på Facebook?

Nu kan Facebook-brugere overvåge og sætte begrænsninger for, hvor meget tid de bruger på det sociale medie.

Artiklens øverste billede
Facebook indfører en ny funktion, så man kan holde øje med, hvor meget tid man bruger på at tjekke opdateringer på det sociale medie. Foto: Rolf Vennenbernd/AP

Et hurtigt tjek for at se, om du er gået glip af noget på Facebook, løber for manges vedkommende op i adskillige minutter og måske flere timer hver eneste dag. Nu indfører Facebook en ny funktion til de nysgerrige eller til dem, der gerne vil begrænse deres brug af det sociale medie.

Funktionen gør det muligt at se, hvor meget tid man dagligt bruger på Facebook. Det skriver The Verge.

Dermed følger Facebook en trend, som er i fuld gang i tech-verdenen. Apple har eksempelvis indført en overvågningsfunktion på sine iPhones, så man kan følge med i sit forbrug. Senest begyndte Instagram, som er en del af Facebook-stifteren Mark Zuckerbergs imperium, i sidste uge også at rulle en ny funktion, som viser tidsforbruget, ud.

Den nye funktion, som Facebook annoncerede i august, men som først nu er ved at blive rullet ud, giver også brugeren et overblik over, hvor meget tid der gennemsnitligt bliver brugt på mediet om dagen.

Samtidig kan man indstille sin Facebook-app til at give en påmindelse, hvis man overskrider en begrænsning på bestemt antal minutter eller timer, som man selv kan fastsætte.

Det kan måske virke overraskende, at Facebook med den nye funktion opfordrer sine brugere til at sætte begrænsninger for, hvor meget de må bruge appen - især set i lyset af, at Facebook bl.a. lever af, at brugerne ser mange reklamer løbende. Men tiltaget er en del af den såkaldte time-well-spent-bevægelse, som opfordrer forbrugerne til at tænke over, hvad de bruger deres tid på.

Måske er den nye funktion også et forsøg på at holde fast i brugerne i en tid, hvor mange er begyndt at blive mere opmærksomme på deres digitale forbrug. Dog har Facebook endnu ikke oplevet nogen stor kundeflugt. Tværtimod har antallet af Facebook-brugere været støt stigende de seneste mange år, og lige nu har det sociale medie 2,3 mia. månedlige brugere.

Det på trods af, at Facebook har været igennem flere skandalesager, som også har været med til at få selskabets aktiekurs til at styrtdykke. Først var der datalækskandalen, og nu kæmper Zuckerberg med sagen om, at Facebook har hyret et PR-firma til at miskreditere kritikere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.