Erhverv

Japan forlænger tilbageholdelse af bilboss

En af den moderne bilverdens største ikoner er blevet rullet ind i en skandale, der allerede har haft store økonomiske konsekvenser.

Artiklens øverste billede
Foto: AP/Eugene Hoshiko

I Frankrig og Japan holder man nu vejret, mens den japanske anklagemyndighed arbejder videre på sagen.

Der er tale om Carlos Ghosn, der mistænkes for på papiret at have underdrevet sin egen løn fra Nissan i perioden 2011-2015 med henblik på skatteunddragelse i Japan.

Desuden anklager Nissan den flamboyante topchef for at have brugt firmamidler til blandt andet at købe adskillige luksusboliger rundt om i verden, skriver nyhedsbureauet AFP.

Anklagerne er et produkt af Nissans egen undersøgelse. Efter måneders bevisindsamling overdrog bilproducenten sagen til de japanske myndigheder tidligere i november.

Ghosns magtfulde post som topchef for Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen, et samarbejde han har været primus motor for, hænger nu ifølge AFP og Reuters i en tynd tråd.

Nissans bestyrelse mødes torsdag og beslutter sig om Ghosns fremtid i selskabet. AFP rapporterer i den forbindelse, at Nissans vicedirektør, Hiroto Saikawa, har rejst hård kritik af Ghosn og hans "overdrevne magt" i virksomheden.

Han krediteres dog af flere medier for at have reddet bilproducenten fra konkurs via kæmpe besparelser og gennemførelsen af alliancen.

Franske Renault har efter et krisemøde valgt at beholde Ghosn som selskabets topchef, indtil firmaet får adgang til søsterselskabets beviser mod ham.

Vicedirektøren overtager dog den daglige styring, imens Ghosn er tilbageholdt.

Desuden har embedsfolk i det franske økonomiministerium undersøgt Ghosns skatteforhold i landet uden at finde noget mistænkeligt.

Den franske stat ejer 15 procent af Renault. Præsident Emmanuel Macron har derfor ifølge AFP manet til besindighed for stabilitetens skyld, men "følger sagen tæt".

Da nyheden brød ud mandag, reagerede markedet kraftigt, og aktionærer i bilalliancens tre parter tabte ifølge AP millioner.

Analytikere mener imidlertid ikke, at sagen vil få nogen varige konsekvenser for Nissan, Mitsubishi eller Renaults bilsalg:

- Det ville virkelig overraske mig. Forbrugere er typisk skarpe nok til at adskille en bils funktionelle kvaliteter fra administrationen bagved, udtaler Christopher Richter, analytiker for CLSA Securities Japan, til AP.

Ifølge Reuters arbejdede Carlos Ghosn op til sin anholdelse på en fusion mellem de to alliancepartnere Nissan og Renault.

Der kan dog gå lang tid, inden topchefen kommer til at arbejde med noget som helst - selv uden en egentlig dom i sagen.

I Japans indviklede retssystem kan politiet nemlig først tilbageholde en person i 48 timer efter anholdelse.

Som Ghosn nu mærker, kan tilbageholdelsen så forlænges med ti dage, imens en specificeret sigtelse efterforskes - så længe man får sigtelsen godkendt af retten.

Efter de første ti dage kan man bede om ti mere.

Efter at de er gået, kan politiet i princippet starte processen forfra igen, hvis man får en ny sigtelse godkendt.

Bliver Ghosn dømt i Japan for de aktuelle forhold, kan han få op til ti års fængsel og en bøde på knapt 600.000 kroner, oplyses det.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.