Erhverv

JP/Politikens Hus lægger trecifret millionbeløb for internetboghandel

JP/Politikens Hus sliber offensiven på bogmarkedet ved at købe alle aktierne i Danmarks største digitale boghandel, Saxo.com. Prisen lander på den gode side af 100 mio. kr.

Artiklens øverste billede
JP/Politikens Hus lægger trecifret millionbeløb for internetboghandel. Foto: Casper Dalhoff

Danmarks største avishus køber Danmarks største internetboghandel.

Siden 2009 har JP/Politikens Hus ejet 30 pct. af den succesfulde internetboghandel, Saxo.com, men nu køber avishuset resten af boghandlen for over 100 mio. kr.

Adm. direktør Jørgen Balle Olesen, som har stiftet Saxo.com, sælger sine 63 pct. af selskabet, ligesom medejer Kim Holmgaard afhænder sin andel på 7 pct.

Saxo.com bliver værdisat til 190 mio. kr. med handlen, hvor JP/Politikens Hus køber stifterne ud.

Det bliver koncerndirektør i JP/Politikens Hus, Dorthe Bjerregaard-Knudsen, som skal være bestyrelsesformand for Saxo.com. Og hun ser et stort vækstpotentiale i bogforretningen og fremhæver Saxo’s nye streamingtjeneste som et interessant forretningsområde.

»Vi glæder os til at videreudvikle Saxos stærke position, også inden for nye digitale områder. Det er f.eks. spændende at se den kraftige vækst, vi i øjeblikket oplever i streamingtjenesten Saxo Premium, hvor lydbøger driver forbruget af litteratur,« siger Dorthe Bjerregaard-Knudsen i en pressemeddelelse.

Med købet af Saxo.com vil den samlede digitale omsætning i JP/Politikens Hus snart runde 1 mia. kr.

Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus.

I dag har JP/Politikens Hus sine egne forlag og egen boghandel. Men med det fulde ejerskab af Saxo.com styrker JP/Politikens Hus målet om at være dansk markedsleder inden for aviser og bøger, fortæller aviskoncernens adm. direktør i Stig Ørskov i en pressemeddelelse.

»Med købet af Saxo.com vil den samlede digitale omsætning i JP/Politikens Hus snart runde en milliard kroner. Vi får samtidig endnu bedre muligheder for at udvikle og udbygge vores position som den førende leverandør af oplysning til borgerne,« siger Stig Kirk Ørskov.

Saxo.com startede i et lille kælderlokale på Østerbro i København i 2006 og er siden strøget til tops på det danske bogmarked. Virksomheden omsatte sidste år for 300 mio. kr, mens indtjeningen stadig er beskeden med et resultat før skat på 5,1 mio. kr. i 2017.

Stifteren Jørgen Balle Olesen sælger sine aktier med stolthed, men også med et vist vemod. Han står dog til at score et stort tocifret millionbeløb og skal fortsætte som adm. direktør for Saxo.com i en overgangsperiode.

Han ved dog godt, hvad han skal lave fremadrettet, fordi han beholder den latinamerikanske del af forretningen som en del af aftalen med JP/Politikens Hus.

»Vi er allerede godt i gang i Latinamerika. Nogle af pengene fra handlen skal gå til at udvikle og udbrede litteratur og læring til mange millioner mennesker, forhåbentligt også senere i Asien og Afrika,« siger Jørgen Balle Olesen.

Saxo.com vil blive videreført som en selvstændig virksomhed - klart adskilt fra JP/Politikens Hus’ øvrige aktiviteter på bogområdet.

Disclaimer: Finans er en del af Jyllands-Posten under JP/Politikens Hus. Finans har dog fuldkommen redaktionel frihed til at skrive om JP/Politikens Hus på fuldstændig samme måde, som vi gør om alle andre medier.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.