Erhverv

Danmarks største rejsekoncern trodser rekordvarm sommer

Spies opnår stort overskud, selvom langvarig hedebølge betød lavere priser på charterrejser.

Trods sommerende hedebølge lande Spies et solidt overskud.

Hedebølgen lagde sig som en varm dyne over Danmark i flere måneder i sommermånederne. Det påvirkede lysten til at rejse sydpå negativt. Alligevel lykkes det rejsekoncern Spies at opnå et solidt overskud, der er det tredjebedste i selskabets historie.

»Efter vintersæsonen stod vi med det historisk set bedste halvårs resultat, men sommeren over spillede vejrguderne den samlede rejsebranche et puds og efterspørgslen og dermed priserne blev sat under voldsomt pres. Set i det lys, er vi tilfredse med det opnåede resultat,« siger Jan Vendelbo, direktør i Spies.

Selskabet opnåede i regnskabsåret, der sluttede med udgangen af spetember, et overskud på 85 mio. kr. Omsætningen voksede fra 1.639 moa. kr. til 1.790 mio. kr.

Det blev også året, hvos Spies cementerede sin position som Danmarks største rejsekoncern. Selskabet sendte 273.669 danskere på ferie, og det var knap 12.000 flere end i samme periode året før.

Det er 56 pct. flere end nr. 2 på markedet, som er Apollo, mens Tui er raslet ned på tredjepladsen.

Spies er en del af Thomas Cook Northern Europa, som ejes af den britiske rejsegigant af samme navn. Det nordeuropæiske selskab opnåede sit næstbedste resultat nogensinde med et overskud på 1.453 mio. svenske kr.

»Til trods for at sommerens bookinger blev påvirket negativt af den langvarige varmebølge, er jeg meget glad for, at vi kan levere det næstbedste resultat nogensinde i Norden, siger Magnus Wikner, koncernchef for Thomas Cook Northern Europe.

Koncernen består også af flyselskabet Thomas Cook, og det bidrager positivt til resultatet, da dette selskab har solgt sæderne på flyet uanset vejret.

Magnus Wikner oplyser, at den varme sommer påvirker salget af vinterrejser, da kunderne bestiller rejsen senere. Selskabet ser dog fortsat en høj rejselyst.

Spies og Thomas Cook koncernen har i de seneste mange år udviklet og opført egne koncepthoteller, som har høj efterspørgsel blandt de rejsende.

Thomas Cook Northern Europe består udover Spies og flyselskabet Thomas Cook af Ving i Norge og Sverige samt Globetrotter og Tjäreborg i Finland


Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS Energisektoren, hvor vi ser på den næste generation af atomkraftreaktorer, som har potentialet til at blive et stort eksporteventyr for Danmark
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også