Erhverv

British Airways presses af fagforeninger - kræver mere i løn

Det store britiske luftfartsselskab British Airways står over for en koordineret kamp for højere løn. Det er både piloter, kabinepersonale og personalet på landjorden, som ønsker højere løn.

Foto: Nick Morrish

De tre fagforeninger, British Airline Pilots Association, Unite og GMB, forlanger en fælles lønaftale, fremgår det af en fælles pressemeddelelse, ifølge Bloomberg News.

De tre fagforeninger ønsker en treårige aftale med lønforhøjelser over inflationsniveauet, bonusaftaler som i højere grad følger British Airways' indtjening samt et aktiebaseret bonusprogram, erfarer Bloomberg News.

Siden faldet i olieprisen i 2014 er indtjeningen vokset i British Airways, hvor man sidste år tjente 1,8 mia. pund på bunden.

- Medarbejderne har bidraget essentielt til denne succes ved at levere forandringer og forhøjet produktivitet. Ikke desto mindre har British Airways tilladt en udviklingen af en kultur, hvor de ansatte er afskåret fra luftfartsselskabet succes, hedder det i meddelelsen.

Meldingen fra de tre medarbejdergrupper er næppe ligefrem det, som ledelsen i British Airways havde ønsket, da koncernen arbejder på at nedbringe sine omkostninger for at kunne svare igen i konkurrencen med Easyjet i Europa og Norwegian på langdistanceruterne.

BRANCHENYT
Læs også