Erhverv

Verdens første bog om aktiemarkedet ryger på auktion

Auktionshuset Sotheby's har sat en førsteudgave af Joseph Penso de la Vegas bog om børsen i Amsterdam i slutningen af 1600-tallet til salg. Bogen er den første kendte beskrivelse af aktiemarkedet.

Artiklens øverste billede
Joseph Penso de la Vegas bog Confusión de confusiones der nu er sat til salg på auktionshuset Sotheby's for 200.000 - 300.000 dollars. Foto: Sotheby's.

Hvis du virkelig vil have succes på aktiemarkedet, kræver det en god portion tålmodighed og masser af penge.

Sådan lød det velmenende råd fra Joseph Penso de la Vega, da han i 1688 satte sig ned og begyndte at skrive om sine erfaringer og oplevelser på børsen i Amsterdam i bogen Confusión de confusiones eller på engelsk Confusion of Confusions.

330 år efter den blev skrevet kan bogen, der er det første kendte eksempel på en bog om aktiemarkedet, ende i hænderne på en heldig køber, der er villig til at betale den anslåede pris på ca. 200.000-300.000 dollars, svarende til mellem 1,3-2 mio. kr.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg.

Det er auktionshuset Sotheby’s, der har sat bogen til salg, og det er første gang i over 30 år, at et eksemplar af bogens førsteudgave kommer under hammeren. Auktionshuset vurderer, at der i dag eksisterer under 10 eksemplarer af førsteudgaven. Bogen er sat til salg på Sotheby's onlineauktion og løber frem til den 17. december.

Joseph Penso de la Vega var jødisk og oprindeligt fra Spanien, men ankom til Amsterdam i den sidste halvdel af 1600-tallet. Bogen er derfor også skrevet på spansk og blev første gang oversat til engelsk i slutningen af 1950’erne.

Foto: Sotheby's

I Amsterdam, der dengang var verdens finansielle hovedstad, etablerede Joseph Penso de la Vega hurtigt sig selv om en velanset købmand og forfatter.

Bogen er opbygget som en serie dialoger mellem en række karakterer, der har deres gang på børsen i Amsterdam; en købmand, en aktionær og en filosof.

Gennem dialogen giver den læseren et indblik i, hvordan aktiehandel foregik i slutningen af 1600-tallet og kommer samtidig med en række råd til, hvordan man bør gebærde sig på aktiemarkedet. Samtidig advarer den mod manipulation og andre faldgruber, der hersker ved at handle på børsen.

Hvis man ikke har lyst til at bruge 200.000–300.000 dollars på Joseph Penso de la Vegas bog, men stadig gerne vil læse hans iagttagelser om aktiemarkedet for 300 år siden, er bogen siden udgivet adskillige gange af en række forlag.

Joseph Penso de la Vega døde i 1692 ca. 42 år gammel.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.