Erhverv

Lars Seier bruger stort millionbeløb på ny kæmperestaurant

For et år siden lukkede Alchemist sin anmelderroste restaurant. Med finansiering fra Lars Seier Christensen åbner Alchemist i 2019 på en ny lokation, hvor hver gæst vil få serveret 50 retter.

Artiklens øverste billede
Lars Seier Christensen ejer i forvejen Michelin-restauranten Geranium. Nu vill han skabe en ny restaurant med international klasse i København. Foto: Jacob Ehrbahn

Det koster ikke håndører for Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen at genåbne toprestauranten Alchemist, som lukkede midlertidigt i december 2017.

Den danske erhvervsmand har netop skudt 20 mio. kr. i selskabet bag Alchemist. Det sker efter, at der to gange i løbet af sommeren blev tilført selskabet 5 mio. kr., viser beregninger, Finans har lavet på baggrund af nye registreringer i cvr-registeret.

Men hvorfor skyder Lars Seier Christensen så store beløb i netop Alchemist?

»Det gør jeg for at være med til at skabe en ny restaurant af international klasse i København. Jeg tror, du vil forstå det, når du ser den,« skriver han i en mail til Finans.

Lars Seier Christensen købte sig ind i Alchemist i august 2017 og har siden været hovedaktionær. Det er han i øvrigt også i Michelin-restauranten Geranium.

Rasmus Munk Thomassen blev som 21-årig køkkenchef på den anerkendte restaurant Tree Top i Vejle. Nu styrer han Alchemist, der snart genåbner. Foto: Anders Rye Skjoldjensen

»Det er et stort beløb, Lars (Seier Christensen, red.) har skudt i os, og det skal bruges på at gøre restauranten færdig. Som andre byggeprojekter er der udfordringer med både tid og økonomi. Derfor har vi fået pengene ind i rater og er endnu forsigtige med at melde en dato ud for, hvornår vi åbner den nye restaurant,« siger han.

På den tidligere Alchemist-restaurant blev Rasmus Munk Thomassen kendt for sin molekylære og politiske tilgang til gastronomien. Det kunne være at servere et spiseligt askebæger, som satte fokus på rygning, eller vedlægge et donorkort til en tatarret, så gæsterne kunne skrive sig op som organdonorer.

Byggeriet af den nye Alchemist-restaurant på Refshaleøen er i fuld gang. Foto: Emma Sejersen

I den nye restaurant vil menukortet bestå af 50 serveringer, som det vil tage mellem tre og seks timer at spise igennem for de op til 40 spisende, der er plads til hver aften.

De 50 retter er i øvrigt inspireret af det periodiske system.

Når gæsterne er trådt ind ad en enorm bronzedør på fire gange to meter, er det målsætningen, at det skal være som at komme ind i et andet univers.

Som gæst vil man bevæge sig igennem fem forskellige spiserum og to oplevelsesrum. Her skal der udover smagen også være fokus på lyd, lys, dufte, teksturer og æstetik.

Spiseoplevelsen på Alchemist kommer til at strække sig over flere rum på flere etager. Foto: Alchemist

Derudover vil Alchemist bestå af et videnscenter, hvor der skal udvikles og testes nye madretter, ligesom skoleklasser kan komme forbi at lære om mad.

Derfor er der ansat en gastrofysiker og indledt et samarbejde med Københavns Universitet.

Alchemist ApS havde i 2017 et underskud efter skat på 1,8 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.