Erhverv
0

Mærsk får kreditsmæk af Moody’s i ny kreditvurdering

Ratingbureauet Moody's nedgraderer nu sin kreditvurdering af A.P. Møller-Mærsk til sidste trin før junk-status.

Foto: Jens Dresling

Det amerikanske ratingbureau Moody’s oplyser fredag i en pressemeddelelse, at det sænker sin kreditvurdering af A.P. Møller-Mærsk fra Baa2 til Baa3, dog med et stabilt outlook.

Baa3 er sidste trin før junk-status.

Nedgraderingen kan betyde, at det kan blive dyrere for Maersk-gruppen at låne penge.

»Nedgraderingen viser vores forventninger til, at Mærsk vil møde øget markedsrisiko, og som resultat af det vil selskabet køre med en højere gearing, end hvad der er rimeligt for en Baa2-rating i en usikker branche som shipping,« siger Maria Maslovsky, der er vice precident i Moody’s og ledende analytiker på Mærsk, i en pressemeddelelse.

Mærsk’ gearing er ifølge Moody på 3-3,5, hvilket er et udtryk for forholdet mellem gæld og resultatet før afskrivninger (EBITDA). Skal man tilbage i Baa2, kræver det en gearing på højst 3.

Rating-selskabet anerkender dog, at Mærsk har en ledende position på markedet og dets strategi inden for logistikbranchen og give ekstraordinær værdi for kunderne.

»Vi ser positivt på den signifikante finansielle fleksibilitet, som Total S.A.’s aktier til en værdi af ca. 5 mia. dollars, hvilket tillader Mærsk at fortsætte forandringen samtidigt med, at det beskytter sin balance i regnskabet,« lød det.

Nedskrivningen er også et udtryk for, at Moody generelt ser store risici I hele containerbranchen, men Moody forventer, at Mærsk bliver i det nuværende gearingsinterval netop pga. selskabets fremtrædende position inden for såvel container shipping og terminaler, samt den »succesfulde integration« med Hamburger Sud, som Mærsk købte sidste år.

BRANCHENYT
Læs også