Erhverv

Her er de 10 bedste lande at gøre forretning i - Danmark er blandt dem

Med afsæt i 15 faktorer har Forbes Magazine traditionen tro rangeret 161 lande set fra et forreningsmæssigt perspektiv.

London er Europas finanscentrum - og Storbritannien er på trods af udfordringerne med brexit fortsat verdens bedste land at gøre forretning i, vurderer Forbes. Foto: Getty Images

Det kan godt være, at Storbritannien har mere end svært ved at vikle sig ud af EU og står over for en politisk og økonomisk usikker fremtid, men derfor tør Forbes Magazine stadigvæk godt at kåre Storbritannien som verdens bedste land at gøre forretning i næste år.

På baggrund af 15 faktorer såsom ejendomsret, innovation, skat, teknologi, korruption, infrastruktur, livskvalitet og investorbeskyttelse rangerer Storbritannien som nummer 1 blandt 161 nationer i den årlige opgørelse. 

Herefter følger Sverige, Hongkong, Holland, New Zealand og Canada, mens Danmark må nøjes med en plads lige uden for top 5 - som nummer 7.

Dermed er der ikke sket de store forskydninger i forhold til den seneste opgørelse, hvor Storbritannien og Danmark indtog de samme pladser med de samme lande i mellem sig, blot i en anderledes rækkefølge.

Det er 13. gang, Forbes rangerer landenes forretningsmiljø. Og også i denne omgang lander en stribe afrikanske nationer i bunden.

Her er et udpluk fra listen:

  1. Storbritannien
  2. Sverige
  3. Hongkong
  4. Holland
  5. New Zealand
  6. Canada
  7. Danmark
  8. Singapore
  9. Australien
  10. Schweiz

14. Tyskland

15. Norge

17. USA

49. Kina

160. Congo

161. Den Centralafrikanske Republik


10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også