Erhverv

Erhvervsministeren: Kunstige øer skaber plads til industrien

Regeringen vil med udbygning af Avedøre Holme give plads til flere industriarbejdspladser.

Artiklens øverste billede
Avedøre Holme med Avedøreværket i baggrunden. Foto: Thomas Borberg

Regeringens plan om at bygge ni kunstige øer ved erhvervsområdet Avedøre Holme syd for København skal først og fremmest skaffe plads til industriarbejdspladser.

Det siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

- Vi har tit fokus på de meget højteknologiske arbejdspladser og kontorarbejdspladser, men der er stadig brug for, at nogle producerer de varer, vi bruger i hverdagen. Det er jeg glad for, at der bliver plads til mere af i Avedøre, siger han.

Det nye erhvervsområde skal hedde "Holmene", og regeringen venter, at det kan tiltrække 380 nye virksomheder med op til12.000 nye arbejdspladser.

Regeringen løftede i 2018 sløret for et projekt for øen Lynetteholm nord for Refshaleøen. Her skal der skabes plads til op mod 35.000 nye beboere. 

Udbygningen af Avedøre Holme er derimod et rent erhvervsprojekt, lyder det fra ministeren.

- I forvejen er der industrivirksomheder i Avedøre. Nu bliver der plads til endnu flere. Det er jeg enormt glad og lykkelig over, siger Rasmus Jarlov.

Spørgsmål: Men hvordan kan I vide, at der rent faktisk er brug for mere plads, og at det vil tiltrække nye virksomheder?

- Det giver ikke arbejdspladser i sig selv, at man skaber pladsen til det. Men forudsætningen for, at der bliver flere arbejdspladser er, at der er plads. Og den plads bliver skabt nu i Hvidovre, siger Rasmus Jarlov.

Ifølge ministeren er det indtil videre et ønske fra Hvidovre Kommune, som regeringen bakker op om. 

- Der er ikke lavet en politisk aftale om projektet endnu, så indtil videre er det et projekt, som er ønsket af de lokale - først og fremmest Hvidovre Kommune og virksomhederne.

- Man kan ikke vide, om der er bred politisk opbakning, men jeg håber da, at alle kan se, at der er brug for de her industriarbejdspladser, siger Rasmus Jarlov.

Det er heller ikke afklaret, om projektet kan finansieres udelukkende ved salg af jord, eller om statskassen skal bidrage.

Planen kommer til at indgå i regeringens hovedstadsudspil, som snart ventes fremlagt.

Hos Dansk Industri (DI) er formanden for DI Hovedstaden, Poul Skadhede, begejstret for planen for Avedøre-området.

- Med "Holmene" danner man et erhvervsareal, som ligger langt fra boligområder, men tæt ved motorvejen og lufthavnen. Det er helt ideelt, siger han i en kommentar.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.