Erhverv

Bæredygtigt byggeri giver millioner på bundlinjen

Flere kommuner tænker bæredygtigt. Det er både godt for miljøet og indebærer økonomiske fordele. Frem for alt har de totaløkonomiske betragtninger været med til at løfte bæredygtighed op fra politisk korrekthed til sund fornuft.

Artiklens øverste billede
I forbindelse med byggeriet i Middelfart har man politisk besluttet at satse på bæredygtighed. Der er sat handling bag denne politiske vision ved, at f.eks. rådhuset har opnået en DGNB-diamantcertificering. Det er den første i Danmark og den højeste arkitektoniske udmærkelse efter opnåelse af henholdsvis sølv-, guld- og platin-DGNB-certificering. Foto: Middelfart Kommune

Flere og flere danske kommuner får øjnene op for de fordele, der gemmer sig bag den bæredygtige tankegang. En af de primære årsager er, at det at promovere bæredygtighedsprincippet ikke længere i samme grad som tidligere er knyttet sammen med det at være politisk frelst.

At bygge bæredygtigt er nemlig ikke blot godt for miljøet. Det indebærer også ubestridelige og særdeles håndgribelige økonomiske fordele. I december 2018 var Green Building Council Denmark sammen med Middelfart Kommune således vært ved en konference, hvor der blev sat fokus på bæredygtigt byggeri i et kommunalt perspektiv og den cirkulære vej til FN’s verdensmål. Her spillede de økonomiske aspekter en væsentlig rolle.

På konferencen, hvor Skanderborg Kommune, Roskilde Kommune og Middelfart Kommune fremlagde deres erfaringer med bæredygtigt byggeri, kom der meget konkrete tal på bordet.

Det, vi frem for alt har lært, er, at det handler om at få begrebet bæredygtighed helt ned på jorden.

Knud Sørensen, driftschef, Skanderborg Kommune

Siden Skanderborg Kommune for to år siden slog dørene op til et nyt rådhus, har kommunen sparet 16 mio. kr. på driften, og siden Middelfart Kommune tog sit nye rådhus i brug i september 2017, har man her sparet godt 6 mio. kr. på driften – i begge tilfælde ved strategisk at indtænke bæredygtighed i designfasen. Begge byggerier er da også blevet certificeret efter DGNB-standarden, og FN’s verdensmål er dermed blevet en rettesnor for, hvorledes offentlige institutioner og private virksomheder kan bidrage til at skabe en bæredygtig udvikling.

Konkrete visioner

»På baggrund af de gode erfaringer med byggeri af et nyt rådhus vil vi i hele 2019 og 2020 have fokus på cirkulær økonomi. Det, vi frem for alt har lært, er, at det handler om at få begrebet bæredygtighed helt ned på jorden. I forbindelse med et byggeprojekt gælder det om at formulere en vision, holde fast i den og konkretisere den i et åbent byggeprogram. Byggeri er en organisatorisk øvelse, og hvis man bygger bæredygtigt, fungerer DGNB-standarden som en glimrende kvalitetsmanual på de områder, hvor der er behov for det,« sagde driftschef Knud Sørensen fra Skanderborg Kommune og føjede til, at det at bygge bæredygtigt i høj grad kræver politisk ansvarlighed.

Byggeriet i Skanderborg indbefattede såvel nyt rådhus som en multihal og bebyggelse af forskellige fællesarealer. Også i Middelfart har der været tale om blandet byggeri, som ud over nyt rådhus ligeledes tæller forretninger til detailhandel, en række boliger og et parkeringshus. Her var der tale om et projekt i den absolutte bymidte, og derfor stillede kommunen ud over byggetekniske krav også en række arkitektoniske krav til byggeriet, så byen bindes sammen i stedet for at blive delt.

I den forbindelse pointerede borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, at projekter af den størrelse og karakter kræver et samarbejde, der rækker langt ud over den politiske beslutningsproces i byrådssalen.

Kommunal forpligtelse

»Der har i høj grad været tale om et byudviklingsprojekt på i alt 20.000 kvm – mere end blot et byggeri. Vi er i forvejen miljøkommune her i Middelfart, men hele byggeriet i almindelighed – og selve rådhuset i særdeleshed, der er platincertificeret efter DGNB-standarden – har virkelig bragt os skridtet videre. Det, synes vores borgere, er en rigtig god idé, især fordi vi sparer 6,5 mio. kr. årligt på driften, hvilket betyder, at vi kan tilbyde en bedre service,« sagde Henrik Mott Frandsen, der er arbejdsmiljøchef i Middelfart Kommune.

Han blev bakket op af projektleder Klaus Kellermann fra Roskilde Kommune, der bl.a. påpegede, at begrebet bæredygtighed for mange mennesker – især de unge – nu er blevet særdeles nærværende.

»Det betyder, at vi som kommune har en forpligtelse til at afspejle holdningerne i samfundet. Det behøver ikke være vanskeligt, for selv om selve processen i et byggeri kan være kompliceret, er det meget konkret og målbart at opstille forudsætningerne for at bygge bæredygtigt med henblik på certificering,« sagde Klaus Kellermann.
I bestræbelserne på at agere bæredygtigt understregede han endvidere nødvendigheden af at lægge pres på kommunens leverandører ved at stille krav om bæredygtighed i det kommunale udbudsmateriale. Det blev muligt via en ny udbudslov i 2015, og i den sammenhæng fremhævede Klaus Kellermann de fordele, der ligger i offentlige/private partnerskaber, bl.a. i forbindelse med genanvendelse af byggematerialer.

En strategisk proces

At begrebet bæredygtighed virkelig er kommet på dagsordenen hos de kommunale bygherrer, er der ikke nogen tvivl om. I dag er godt en snes kommuner medlemmer i Green Building Council Denmark, og fremmødet til konferencen i Middelfart signalerer, at flere er på vej.

Ifølge projektchef Thomas Leerberg fra Cowi har 75 pct. af kommunerne i et eller andet omfang FN’s verdensmål på dagsordenen. Samtidig er regeringen kommet med et udspil til en national strategi for cirkulær økonomi. Det er en agenda, der kalder på en holistisk og strategisk indsats, mens de enkelte organisationer samtidig har behov for konkrete og målbare værktøjer til at arbejde med verdensmålene.

»Med denne konference har vi ønsket at sætte fokus på, hvorledes landets kommuner kan arbejde både strategisk og konkret med bæredygtigt byggeri. Det er nemlig vores ambition at hjælpe dem bedst muligt på vej ved at stille en bæredygtig ramme og værktøjer til rådighed i arbejdet med verdensmålene,« siger Mette Qvist, der er direktør i Green Building Council Danmark.

Hun understreger endvidere, at byggebranchen står for 40 pct. af samfundets materialeforbrug, 30 pct. af affaldet og andre 30 pct. af CO2-udslippet. Derfor kan det ikke undre, at en undersøgelse foretaget af Deloitte i 2017 dokumenterer, at næsten halvdelen af landets kommunaldirektører har fået øjnene op for udfordringerne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.