Erhverv

Krav om ny afstemning: Risikoen for brexitkaos vokser

Premierminister Theresa May er på vej gennem et minefelt. Oppositionens leder går nu målrettet efter et mistillidsvotum til regeringen. Det skal bane vejen for et hurtigt nyvalg eller som minimum en ny afstemning om brexit.

Artiklens øverste billede
Labours leder Jeremy Corbyn satser på, at et nej til brexitaftalen i næste uge vil bane vejen for et nyvalg eller minimum en ny folkeafstemning om brexit. Foto: Tim Ireland/AP Photo

Risikoen for, at brexit ender i et kaos, som vil ramme mange danske eksportvirksomheder, vokser nu time for time.

Theresa May går fra nederlag til nederlag i parlamentet, og oppositionens leder, Labours Jeremy Corbyn, går nu målrettet efter et nyvalg eller som minimum en folkeafstemning om brexitaftalen.

Brexitaftalen, som Theresa May har forhandlet på plads med EU, skal på tirsdag til afstemning i det britiske parlament. Det er så godt som givet, at et flertal i parlamentet vil stemme nej til aftalen.

Forskellige fraktioner i parlamentet har forskellige motiver for at afvise aftalen, men Jeremy Corbyn har i dag afsløret, hvad han vil bruge et nej til, rapporterer Reuters.

På et pressemøde i den nordengelske by Wakefield fortalte Jeremy Corbyn, at han efter et nej vil søge at samle stemmer til et mistillidsvotum til regeringen og dermed bane vejen for et nyvalg.

»Hvis regeringen ikke kan få sin allervigtigste lovgivning vedtaget, så må der hurtigst muligt afholdes et nyvalg. Labour har ikke stemmer nok til alene at udløse et mistillidsvotum, så medlemmer på tværs af Underhuset må stemme med os for at bryde dette dødvande,« lød det fra Jeremy Corbyn.

Han erklærer sig overbevist om, at Labour kan forhandle en bedre aftale på plads med EU, men erkender, at det forudsætter, at den nuværende brexitdato, 29. marts, bliver udskudt.

Hvis det ikke lykkes Labour at udløse et nyvalg, indgår det i overvejelserne - som en andenprioritet - at afholde en ny folkeafstemning om Storbritanniens tilknytning til EU.

»Hvis vi ikke kan sikre et nyvalg, beholder vi alle andre muligheder på bordet - herunder muligheden for en afstemning (om brexit, red.),« siger Jeremy Corbyn til Reuters.

Ifølge BBC er der i Jeremy Corbyns bagland et stigende pres for en ny folkeafstemning om brexit.

Hvis brexitaftalen nedstemmes i Underhuset, og regeringen efterfølgende får et mistillidsvotum, skal parlamentsmedlemmerne 14 dage senere igen stemme om tilliden til regeringen. Ender også denne afstemning med, at et flertal udviser mistillid, skal der udskrives valg, oplyser BBC.

EU's ledere har for længst tilkendegivet, at Storbritannien ikke får flere indrømmelser, så der er risiko for, at nye afstemninger eller ligefrem valg vil udløse akkurat det kaotiske brexit, som mange danske eksportvirksomheder har frygtet så længe. Enhver forlængelse af den nuværende deadline 29. marts forudsætter accept fra samtlige 27 EU-lande.

Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, som blandt andet klarlægger vilkårene for samhandlen, ventes der at opstå kaos og lange ventetider ved grænseovergangene.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.