Erhverv

Milliardgaver blotter Carlsbergs store udfordring: Drukner i penge men tørster efter opkøb

Carlsberg er toptrimmet, og gælden er nedbragt, men hvad der for alvor kunne skabe fremdrift og merværdi for aktionærerne - et stort opkøb - synes ikke at være en mulighed. Investorerne kan i stedet se frem til milliardstore udbetalinger.

Artiklens øverste billede
Cees t' Hart, topchef i Carlsberg. Foto: Martin Lehmann

Investorerne kan formentlig se frem til et aktietilbagekøb i milliardklassen for første gang i 16 år, når Carlsberg offentliggør sin årsrapport, men investorgaven vidner samtidig om bryggeriets store udfordring med at tage et nyt stort vækstspring.

Gælden er nedbragt, og pengene vælter ind, men der er ingen oplagte muligheder for at skabe mere værdi gennem større opkøb, vurderer flere analytikere.

Det er ellers opkøb og fusioner, der har drevet branchens lønsomhed i vejret.

»Et stort aktietilbagekøb signalerer, at der ikke er aktuelle muligheder for at foretage opkøb, som ruster virksomheden bedre på lang sigt,« siger Otto Friedrichsen, aktiechef og partner hos Formuepleje.

Carlsberg har med hollandske Cees t’ Hart i spidsen effektiviseret forretningen, men ifølge bl.a. finanshuset Goldman Sachs er der nu begrænsede håndtag at trække i.

»Vi ville mere positive over for Carlsberg, hvis dets kontanter gav en mere betydningsfuld upside, end vi i øjeblikket forudser,« skriver Goldman i en analyse.

Finanshusene Goldman Sachs, ABG Sundal Collier, Jefferies og Citi skriver alle i nye analyser, at de forventer, at Carlsberg annoncerer sit første aktietilbagekøbsprogram siden starten af 0’erne i forbindelse med årsregnskabet den 6. februar.

Citi forventer, at Carlsberg vil bruge 7 mia. kr. om året på aktietilbagekøb, eller hvad der svarer til at købe næsten 7 pct. af bryggeriet - uden at øge gearingen (forholdet mellem gæld og driftsindtjening).

Ifølge Ole Dahl, porteføljemanager hos Arctic Fund Management, er Carlsberg i dag konservativt finansieret og velindtjenende.

»Det, der er vigtigt for os, er, at de gør de rigtige ting og formår at vokse selskabet med et høj afkast på den investerede kapital.«

Otto Friedrichsen påpeger, at man bør have respekt for, at Carlsberg-ledelsen optimerer virksomheden ved at sende overskydende kapital retur til aktionærerne.

»Det er bare afgørende, at det ikke er hensynet til kortsigtet optimering, der dominerer,« siger han.

Carlsberg afviser at kommentere inden årsregnskabet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.