Erhverv

Fem års fremgang har skabt over 200.000 job i det private

2018 har kurs mod at blive det bedste år på arbejdsmarkedet siden 2007 - lige før finanskrisen brød løs.

Artiklens øverste billede
De fleste job er skabt inden for brancher som handel, transport og bygeri. Foto: Colourbox

3200 personer fik job i den private sektor i november, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er 2018 godt på vej til at blive det bedste år på arbejdsmarkedet siden 2007, påpeger Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit.

- Fremgangen i beskæftigelsen er en rigtig god nyhed, der med al tydelighed viser, at stadig flere danskere tager del i opsvinget i form af øget indkomst og jobsikkerhed.

- Det øger i sig selv privatforbruget og de private investeringer, hvilket bidrager til yderligere vækst og jobskabelse. Det betyder, at opsvinget herhjemme både kan beskrives som solidt og selvbærende, siger han i en skriftlig kommentar.

Med fremgangen i november er der de seneste fem år kommet 212.500 flere lønmodtagere blandt private virksomheder.

De fleste job er skabt inden for brancher som handel, transport og byggeri.

Desuden er der stor fremgang i kategorien erhvervsservice, der blandt andet dækker over rengøring.

Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank forventer, at fremgangen vil fortsætte i 2019, men han advarer om, at det nok klinger af i styrke.

Det skyldes blandt andet, at fremgangen i verdensøkonomien ser ud til at gå ned i gear i år, og at flere virksomheder melder om mangel på hænder.

Men han ser gode muligheder for, at Danmarks økonomi vil opleve flere år med fremgang.

- Vi kan ikke have stigende beskæftigelse til evig tid. Enden på opsvinget rykker tættere på, men det kan formentlig godt fortsætte et par år endnu.

- Både virksomheder og husholdninger kan bruge mere. Vi bruger få penge, i forhold til hvor mange vi har i øjeblikket. Desuden er der mulighed for, at flere kan stå til rådighed på arbejdsmarkedet.

- Der er stigende risiko for, at der pludselig kommer en krise, men det skal nok komme udefra, som hvis brexit ender helt katastrofalt, eller at den italienske økonomi smelter sammen. Hvis ikke det sker, er der grund til at være optimist, siger Las Olsen.

Samlet set er 2.767.802 personer i beskæftigelse i den private sektor. Det er det højeste niveau nogensinde.

En del af fremgangen de seneste år skyldes dog ifølge Las Olsen, at der er kommet flere deltidsansatte på fuld tid - herunder fleksjob og studerende i job.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.