Erhverv

Boom i modeeksporten til et stort marked

Tyskland buldrer frem som marked for dansk mode, og der er potentiale til mere, vurderer Dansk Erhverv. Dansk Mode & Textil glæder sig over rekordår, men advarer om et udfordrende år.

Artiklens øverste billede
Dansk mode har succes i udlandet. Foto: Joachim Ladefoged.

Tyskland er den er den helt store motor for væksten i den danske modeeksport. Næsten en tredjedel af de danske modeproducenters salg i udlandet sker til tyske kunder, og andelen er voksende.

Alligevel er der fortsat et uudnyttet potentiale på det tyske marked. Det vurderer Dansk Erhverv.

»Eksporten sker primært til det nordlige Tyskland. Her kan man lide det danske og nordiske design. Men i det sydlige Tyskland er der masser af muligheder for øget salg,« siger Nikolai Klausen, direktør i Wear, brancheforening under Dansk Erhverv.

Sidste år eksporterede Danmark modetøj til Tyskland for 9,5 mia. kr., og det er rekord. På fem år er salget syd for grænsen vokset med 3 mia. kr.

»Virksomhederne har haft massivt fokus på Tyskland, som er det oplagte nærmarked. Samtidig er Bestseller, som er den største danske modeproducent, meget veletableret i Tyskland,« siger Nikolai Klausen.

Virksomhederne har haft massivt fokus på Tyskland, som er det oplagte nærmarked.

Nikolai Klausen, direktør i Dansk Erhverv,

De øvrige nærmarkeder har ikke haft samme vækst som Tyskland. Eksporten til Sverige, Norge og Finland udgør 7,1 mia. kr., og det svarer til 23 pct. af det samlede salg uden for Danmarks grænser.

»De nordiske lande har i mange år været betragtet som sikre eksportmarkeder, men i forhold til 2017 har der ikke været en samlet vækst. Eksporten til Sverige og Norge har været præget af udsving i valutakursen. Men det er vigtigt at fastholde og øge eksporten til Skandinavien, samtidig med man udvider med nye markeder.«

Den samlede eksport var i 2018 på godt 31 mia. kr., og det var ny rekord.

Nikolai Klausen fastslår, at den danske modeeksport er i topform efter en fremgang på mere end 6 pct. Han tror på fortsat vækst i de kommende år og fremhæver, at der er stor opmærksomhed om dansk design og den danske hygge og livsstil.

»Men verden, som vi kender den, er i hastig forandring med et presset retailmarked, valutauro, snigende protektionisme og meget mere. Det betyder, at eksportvirksomheder i højere grad skal være omstillingsparate,« siger Nikolai Klausen.

Dansk Mode & Textil glæder sig over den fortsatte vækst i udlandet for de danske modeproducenter.

Organisationen advarer dog om, at branchen går et hårdt år i møde. Allerede i september sidste år var der en afmatning, hvor det var særdeles vanskeligt at holde gang i tøjsalget.

»Når sommeren er så varm og næsten fortsætter ind i oktober, kan man ikke sælge strik og overtøj. Mange butikker brændt inde med netop disse produkter, som de har været nødt til at sælge med rabat. Derfor har fjerde kvartal af 2018 også været hårdt for mange,« siger Michael Hillmose, international chef og analyseansvarlig i Dansk Mode & Textil.

Når sommeren er så varm og næsten fortsætter ind i oktober, kan man ikke sælge strik og overtøj.

Michael Hillmose, international chef og analyseansvarlig i Dansk Mode & Textil.

Han tilføjer, at det globale makroøkonomiske klima skaber en vis usikkerhed. Vækstraterne på de modne europæiske markeder, hvor Danmark står stærkt, spås at være mindre end den globale vækst. Disse markeder er desuden udfordret af flere butikslukninger.

Michael Hillmose vil dog ikke male fanden på væggen.

«Den danske modebranche er rigtig solid. Der er ingen kriseindikationer, og virksomhederne er generelt godt gearet til at imødekomme de udfordringer, der er,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.