Ryanair hapser alle aktier i østrigsk lavprisselskab i hastig vækst
Ryanair har købt de sidste 25 pct. af østrigske Laudamotion og ejer nu hele lavprisselskabet. Købet blev gennemført i slutningen af december, men er først offentliggjort en måned senere af irske Ryanair.
Laudamotion fortæller i samme ombæring om en investeringsplan, der skal løfte flåden fra 19 fly sidste sommer til 25 i midten af 2019 og 30 i sommeren 2020.
Det skal føre til en trafikvækst fra omkring 4 mio. passagerer i indeværende regnskabsår til 6 mio. næste år og 7,5 mio. i 2020/21.
Ryanair-aktien reagerer på nyheden med en lille stigning til 10,88 pence på børsen i London, svarende til en stigning på 0,7 pct.
/ritzau/FINANS