Erhverv

Hovedrengøring i Falck tager tid: Har stadig blodrøde tal på bundlinjen

Den ene nedskrivning efter den anden gør, at ambulancekæmpen Falck kommer ud af 2018 med et stort minus. Samtidig lancerer Falck-topchefen nyt besparelsesprogram.

Jakob Riis tiltrådte som ny adm. direktør for Falck i maj 2017. Nu over halvandet år senere er han stadig i fuld gang med oprydningen. Foto: Stine Bidstrup

Nedskrivninger på alt fra et frasolgt selskab til it-systemer og kontrakter sender bundlinjen i Falck ned i det røde felt. Bundlinjen lander på et minus på 915 mio. kr.

»Vi er i en oprydningsfase, så vi har ekstraordinære omkostninger pga. nedskrivninger, men lidt mindre i år,« siger Jakob Riis, adm. direktør i Falck.

Han er samtidig med offentliggørelsen af nyt årsregnskab for 2018 klar med et nyt besparelsesprogram. Det skal give besparelserne på driften på 500 mio. kr. med fuld effekt i 2020.

»Besparelserne skal findes i de dele af Falck, som ikke i første omgang blev berørt. Vi går i stigende grad frem imod, at de forbedringer på driften, der bliver indarbejdet, kommer fra den løbende udvikling af organisationen,« siger Jakob Riis, som dog samtidig slår fast:

»Vi kan ikke afvise, at der ikke kan komme situationer, hvor vi må afskedige.«

De 200 mio. af det nye besparelsesprogram stammer fra Jakob Riis’ tidligere besparelsesprogram, som ligeledes lød på i alt 500 mio. kr. Det slog først fyldt igennem i starten af 2019, så derfor er der overlap, og der er således tale om nye besparelser på 300 mio. kr.

Selv om tallene er røde på bundlinjen, begynder det at lysne en smule for servicekoncernen.

Fraregnet de poster, som Jakob Riis henfører til turnarounden, lander den underliggende overskudsgrad (EBITA) 2,3 procentpoint højere end for et år siden og udgør til 4,7 pct.

Samtidig med offentliggørelsen af regnskabet kommer Falck med en overraskende udmelding. Falck vælger i modsætning til, hvad Jakob Riis tidligere har meldt ud, ikke at anke den konkurrencesag, Falck har tabt.

Regnskabstal for Falck:

I mio. kr.20182017
Omsætning13.27014.381
Driftsresultat (EBITA)228-42
Resultat efter skat fra fortsættende aktiviteter-551-3.603
Resultat efter skat for ophørende aktiviteter-364-79
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også