Erhverv
0

Bestyrelsesmedlem forudser enden for mindre vindmølleproducenter

På grund af den kinesiske konkurrence vil vindmøllemarkedets konkurrence blive yderligere skærpet. Foto: Finn Frandsen

Det er kun de store vindmølleproducenter, som vil være i stand til at konkurrere på markedet i de kommende år, og det vil betyde, at en lang række mindre producenter vil forlade markedet - særligt foranlediget af øget konkurrence fra kinesiske giganter.

Det siger Michael Sen, der er bestyrelsesmedlem i Siemens, til det tyske medie Süddeutsche Zeitung ifølge mediet Rechargewind, adspurgt til baggrunden for Siemens' fusion med spanske Gamesa inden for produktionen af vindmøller.

- Du er enten inde eller ude. Kun de store og stærke vil overleve. De mindre vil droppe ud af markedet, siger Michael Sen, som sammenligner markedet med et klart eksempel på darwinisme.

Han forudser, at konkurrencen i vindmøllemarkedet vil blive skærpet yderligere på grund af kinesisk konkurrence.

- I øjeblikket går de efter deres eget marked, men vi kan vente på, at de kommer efter os og for alvor slår til. Vi har set det inden for telekommunikation, vi vil opleve det inden for tog-sektoren og også i andre sektorer, siger Michael Sen.

BRANCHENYT
Læs også