Nomineret til Landsbyprisen 2019: Et portræt af Ørsted

»Det er godt nok langt ude, siger en af pigerne til den anden.«

Peter Krause, der er pensioneret buschauffør, fortæller en anekdote fra dengang, han kørte rutebil mellem Aarhus og Hornslet. Det var to piger, der havde spurgt om vej og ville af i Skæring - som vel stadig med lidt god vilje hører under Aarhus-området.

Peter Krause, en af Ørsteds ildsjæle, tænker ofte på historien, når snakken går på de mindre bysamfund, der kan have svært ved at tiltrække nye indbyggere, og som ikke bare er ”langt ude” som Skæring, men som rent faktisk ligger helt derude, hvor det både kan være svært med mobildækning, og huse ofte kan købes for under en million.

Men helt derude bor Peter Krause. Og det er han faktisk glad for. Og det er alle, han kender derude i den lille by Ørsted på Norddjurs egentlig også. For Ørsted kan så meget.

»Vi har fantastisk mange aktiviteter. Ikke bare her i Ørsted, men også de øvrige mindre byer. Der er så mange aktiviteter, at man kan gå til noget hver eneste aften,« siger Peter Krause og bliver suppleret af Henning Hansen, der er formand både i Ørsted Idrætsforening og Rougsø Fællesråd med ordene »ja, vi kan ikke nå det hele.«

Men alt i Ørsted er da ikke ren idyl. De har deres problemer med tomme butikslokaler og vigende indbyggertal. Og sådan er det jo nærmest overalt uden for de større byer. Men modsat andre byer, så har indbyggerne i Ørsted sagt ”nej”. Og måske mere præcist har de rungende råbt ”nej” til at dø. De har forsøgt at vende udviklingen og er på lange stræk lykkedes med det. Eksempelvis holder byen næsten skindet på næsen med at holde indbyggertallet, og de sidste fem år er der ikke kommet flere tomme butikslokaler til.

Ørsteds kamp er veldokumenteret. I 2014 havde byen hovedrollen i en TV 2-dokumentar i fem afsnit om ”Landsbyen, der ikke vil dø”. Tove Hjort Jensen, formand for Ørsted Kros Venner, fortæller, at hun netop har genset serien.

»Det er sjovt at se, hvad der faktisk er sket siden. Et sted siger en af dem fra kroen, uha, det går aldrig det her. Det kommer aldrig til at blive godt. Der kommer aldrig til at ske noget i den her by.«

Men mange gode ting er sket i byen, siden dokumentaren løb over skærmen. Særligt kroen spiller en central rolle i den gode udvikling. Det er samarbejdet fra kroen, der har fået mange af de andre ting i gang, det er dér mange nye interessefællesskaber er blevet sat i verden.

»Den daværende formand i borger- og handelsstandsforeningen havde prøvet at stable et foreningssamarbejde op. Det at arbejde sammen giver bare mere. Og så kom kroen til salg. Det fik byen til at stå sammen, og der opstod positive ringe i vandet,« siger Tove Hjort Jensen.

Grunden til, at kroen er så vigtig, ligger i det faktum, at det er et fælles projekt for så godt som hele byen. Kroen er ejet af flere end 650 aktionærer. Et ret pænt antal, når indbyggertallet i Ørsted er ca. 1.500. Tove Hjort Jensen vurderer, at der er brugt 6.000 arbejdstimer på at få kroen til at blive et aktiv for byen igen. Den 10. marts har de igen den årlige arbejdsdag, hvor aktionærerne i fællesskab istandsætter et eller andet ved kroen.

»Det er rigtig godt at involvere folk i byen. Jo mere, man involverer, jo mere ejerskab får folk også for byen.«

Alle oaserne i byen

Mange af de projekter, der er skudt op i kølvandet på kroen, har Ørsted valgt at kalde for oaser. Det er steder med ekstra liv, hvor folk søger hen. Der er indtil videre fire oaser i eller tæt på byen.

Midt i byen er der torvet, Polden. Her er borde og bænke, mulighed for at samles, og det er her, at flaget hejses, når der sker noget i byen. Det er Ørsted Borger- og Handelsstandsforening, der står for at holde området. Og det er også dem, der står for at holde hovedgaden indbydende.

»Sidste år fik vi gjort byen lidt pænere. Der var tomme butikslokaler, som vi fik udsmykket. Og der blev sat kummer op med blomsterudsmykning, og vi fik lavet en flagallé,« siger Jane Hansen, der er med i Ørsted Borger- og Handelsstandsforening.

Bag kroen er der et stort grønt område med bl.a. legeplads, skulpturpark og udendørs fitnessområde. Det er her, at sommerfesterne og spejdernes loppemarked holder til. Et af de seneste tiltag er et sommerfuglebed. Der bliver plantet sommerfuglebuske, der kan tiltrække sommerfugle, og i løbet af 2019 er planen, at skulpturparken får en stor sommerfugleskulptur. Det med at lade sommerfuglene være et tema er lidt en idé, der har bredt sig i Ørsted. Tidligere har det også været temaet til en forskønnelse af byen.

Og så er der det moderne gadekær lige uden for selve bymidten. Tangkæret. I princippet er det et regnvandsbassin, der har til opgave at afhjælpe med at samle overfladevandet fra hele Ørsted by. Men i forbindelse med etableringen har en borgergruppe været med til at gøre området til et rekreativt åndehul. Der er etableret handikapvenlige vandrestier, der er opstillet borde og bænke, og efterhånden er der kommet et rigt fugleliv.

Den sidste oase ligger et par kilometer uden for byen. Det er skovarealet Bakkerne. Indtil 2012 var det småt med aktiviteter i skoven, men byens cykelklub har i dag fået skabt en af landets mest tekniske mountainbike-ruter på 7,3 km. Desuden har skoven en nihullers discgolfbane, der udmærker sig ved at være landets sværeste skovbane.

Midt i skoven ligger også en bjælkehytte med plads til 40 personer, og som noget af det nyeste er der også kommet et shelter til.

De unge skal have plads

En af de store udfordringer i de mindre bysamfund er ofte, at gennemsnitsalderen bare stiger og stiger, når de unge flytter væk og søger mod de større byer. Det problem kæmper Ørsted også med, men måske er de ved at finde medicinen, der kan rette op på det.

»Jeg tror ikke, det er så vigtigt for de yngre, at der er butikker. Men jeg tror, det er vigtigt, at der er noget liv og noget fællesskab, og noget kulturelt, når de har fri,« siger Tove Hjort Jensen.

Og efter Peter Krauses egen erfaring er udviklingen måske ved at vende.

»Vi har set en god udvikling. Jeg har selv tre piger. De flyttede ud, boede i Hornslet og Randers. Men de kom tilbage og bor nu i Ørsted. Og der er faktisk flere familier, der har været ude og vil tilbage. Vi bilder os ind, at det der er startet og den stemning, der er, og de aktiviteter, der kommer op at stå, tiltaler de unge,« siger Peter Krause.

Mange af byens ildsjæle er oppe i årene. Det er ofte, når man er på efterløn eller er blevet pensioneret, at der er tid til det frivillige arbejde. Og det er en problemstilling, de forsøger at gøre noget ved. De unge skal have lov til at gøre det på deres måde.

»Det er svært at trække unge til. Men der er en gruppe af unge, som prøver at få etableret noget for børn og unge. De ved også godt, at man skal gøre noget for at gøre byen til et godt sted. Og der er det vigtigt, at vi giver dem plads til at prøve ting af,« siger Tove Hjort Jensen.

Stadig udfordringer

Ørsted ligger i Norddjurs Kommune. Og hvis man har fulgt lidt med i medierne, ved man, at det er en kommune med store økonomiske udfordringer. Der skal spares over et bredt felt, og det smitter også af på Ørsted. Generelt har byen dog et rigtig godt samarbejde med kommunen.

»Når vi bidrager med noget, så har vi deres støtte. Ikke altid økonomisk støtte, men de er altid behjælpelige. De hjælper med det administrative, med tilladelser og lovgivning. De gør det nemmere for os,« siger Tove Hjort Jensen.

Men for tiden er Ørsted hårdt ramt.

»Lige nu er det biblioteket og borgerservice i byen, der er i farezonen. Hensigterne er ikke gode. Borgerservicen bliver reduceret, men den bliver ikke nedlagt,« siger Henning Hansen.

Selv om det kan være to skridt frem og et tilbage for arbejdet i byen, stopper det ikke idéerne. Der har netop været et møde, hvor det blev besluttet, at en hundeskov, en frivilligcafé og en skaterbane er det næste, der skal bruges kræfter på. Og der sker hele tiden noget.

»Vi har en del virksomheder, der arbejder med metal og pladebearbejdning. Og det seneste nye er fem-seks bænke i hver sin pangfarve, som en lokal smedje har lavet efter inspiration af en bænk i Malaga,« siger Peter Krause.

Med de mange både gamle og nye tiltag på tapetet håber Ørsted, at tredje gang er lykkens gang. Byen har nemlig været nomineret to gange før til landsbyprisen.

»Vi har fået nogle andre priser. Det er et skulderklap til hele byen. Vi har fået Home-prisen, Andelskassens ”Sammen kan vi mere-pris” og Dag fra kroen er blevet årets østjyde. Vi mangler kun landsbyprisen. Nu skal det lykkes!,« slutter Tove Hjort Jensen.