Erhverv

Bemærkelsesværdig Lufthansa-flyvning kaldes absurd

En sydtysk flyverute har fået kritik, da den forbinder to tætliggende byer.

Lufthansas flyvning mellem Nürnberg og München har fået kritik grundet dens længde. Arkivfoto Arkivfoto: Matthias Schrader/AP

150 kilometer. Så langt er der mellem Nürnberg og München i det sydlige Tyskland. Umiddelbart ikke en uoverkommelig distance i bil, men er man en af de utålmodige eller travle, kan man sætte sig ombord på et fly mellem de to byer.

Flyver man fra A til B tager det blot 40 minutter, men flyvningen har fået modvind af politiker Eike Hallitzky fra partiet Bavaria Greens, der finder ruten tåbelig.

Det skriver Det tyske presseagentur, dpa.

»Det inter-bayerske fly fra Nürnberg til München er en miljømæssig og økonomisk absurditet og burde blive nedlagt snart,« siger Eike Hallitzky ifølge dpa.

»Få minutters ekstra rejse ved at tage toget for at respektere internationale klimamål burde være det værd for Lufthansa,« mener Eike Hallitzky, der savner attraktive alternativer.

Men hensigten med flyruten er slet ikke at tage fra den ene til den anden by for at shoppe, forklarer en Lufthansa talksvinde og understreger, at det tager 45 min. at tage toget fra München Lufthavn til centrum. Ruten er nærmere skabt til folk, som skal flyve videre med internationale flyvninger, forklarer hun ifølge dpa.

Nürnberg-München flyvningen er Tysklands korteste, men har hele fire afgange om dagen.

BRANCHENYT
Læs også