Erhverv
0

Topdanmark og Coop udvider samarbejde om forsikringer

I april 2018 startede Coop et samarbejde med Topdanmark om bilforsikringer til medlemmerne. Foto: PR

Dagligvaregiganten Coop og Topdanmark udvider samarbejdet om forsikringer. Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Nu kan Coops 1,7 mio. medlemmer også forsikre deres ting, personlige ansvar og få hjælp på rejsen.

- I Coop arbejder vi hele tiden på at skabe endnu mere værdi og fællesskab for Coops medlemmer. Derfor er vi glade for, at vi nu også kan tilbyde vores medlemmer ekstra tryghed både ude og hjemme med indboforsikring og rejseforsikring. Vi glæder os til endnu flere forsikringer på hylden senere i år – og til at fortsætte det gode samarbejde med Topdanmark, siger Ulrik Hjulmand, chef for Partnerprogrammet i Coop.

Tilbage i april 2018 startede Coop et samarbejde med Topdanmark om bilforsikringer til medlemmerne, oplyser Ulrik Hjulmand til Ritzau Finans.

- Det gjorde vi, fordi det er den forsikring som folk skifter oftest, og derfor var det det produkt, vi valgte til at begynde med, men nu har vi udvidet samarbejdet, forklarer han.

Ifølge Topdanmarks udviklingschef, Jesper Boe Sørensen, er samarbejdet omkring bilforsikringer med Coop gået "tilfredsstillende".

Salget i Coop vil foregå digitalt, oplyser han videre.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også